Nyt fra Sprognævnet udkommer fire gange årligt. Tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Screensaver eller pauseskærm? Hatecrime eller hadforbrydelse? Exitpoll eller valgstedsmåling? Hvad foretrækker sprogbrugerne egentligt? Det spurgte Sprognævnet sine facebookfølgere og hjemmesidens besøgende om for et års tid siden.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kan nu læses i Nyt fra Sprognævnet i artiklen Dansk ordimport – pauseskærm eller screensaver? af Margrethe Heidemann Andersen.
I nummerets anden artikel ser Jørgen Nørby Jensen nærmere på ordet fremadrettet – et ord som mange sprogbrugere elsker at hade.
Endelig kan man i rubrikken Spørgsmål & svar læse svar på spørgsmål om ordene forholdsvis og uforholdsvis og om bindestregen i e-sport.
- Læs Nyt fra Sprognævnet 2018/2 (åbner som pdf).
- Tilmeld dig Nyt fra Sprognævnet gratis på Dansk Sprognævns hjemmeside. Så får du en e-mail 4 gange om året, dvs. hver gang bladet udkommer.