Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Engelsk er nødvendigt, men ikke nok

I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.

Af Ida Elisabeth Mørch

Thomas Harder, som selv er professionel oversætter og forfatter, ønsker øget opmærksomhed i uddannelsessystemet og i befolkningen om følgende synspunkter:

  • At kunne et fremmedsprog på højt niveau er ikke en gave, men en profession som kræver uddannelse og videreuddannelse.
  • Det er ikke nok at kunne engelsk, og mange er ikke så dygtige til engelsk som de tror.
  • Det kan få negative konsekvenser at sproguddannelser nedlægges; fx vil man på Handelshøjskolen i København (CBS) i fremtiden ikke uddanne tolke og translatører i spansk, fransk og tysk.
  • Det er en stor og farlig fejltagelse at tro at man kan lade danske lærere undervise danske studerende på andre sprog end dansk uden at det går ud over den faglige kvalitet.
  • Når man forhandler og handler med andre lande hvor folk ikke har engelsk som modersmål, får man ikke et indblik i modpartens kultur og tankegang hvis man udelukkende bruger engelsk.
  • Vi kan ikke forudse hvilke sprog vi vil få brug for i fremtiden.
  • Vi har et potentiale i vores befolkning af mennesker som kan flere sprog; dette potentiale bliver ikke udviklet og udnyttet.


Kronikken afsluttes med ideen om at danne en Dansk Forening Til Fremme af Flersprogethed.

Personligt adoptivsprogEn række intellektuelle, en gruppe nedsat af EU-Kommissionen, har i rapporten “En nyttig udfordring – hvordan en mangfoldighed af sprog kan bidrage til at knytte Europa tættere sammen” foreslået at alle europæere hver især skal vælge sig et personligt adoptivsprog. Dette skal være et sprog som man undervises intensivt i så man lærer at tale og skrive det flydende.
“I forbindelse med undervisningen vil man skulle gøre sig fortrolig med det eller de lande, hvor sproget tales, og stifte bekendtskab med den litteratur, kultur og historie, der knytter sig til det pågældende sprog og samfund” (s. 11).
Dette personlige adoptivsprog skal vel at mærke være et sprog som man lærer ved siden af et internationalt kommunikationssprog, fx engelsk, tysk, fransk m.fl.