Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

En nyhed er en nyhed. Ph.d.-forsvar om journalistisk praksis og selvforståelse

Fredag den 15. august forsvarer Gitte Gravengaard sin ph.d.-afhandling: ”En nyhed er en nyhed”
Et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus på fravalg”.

Forsvaret finder sted fredag den 15. august kl. 13 på Københavns Universitet Amager, lokale 23.0.50. Bedømmelsesudvalget består af:
Lektor Klaus Kjøller, Københavns Universitet
Professor Espen Ytreberg, Universitetet i Oslo
Professor Ib Poulsen, Roskilde Universitetscenter.

Afhandlingen er et studium i journalistisk praksis og selvforståelse udført blandt indlandsjournalister på de tre store danske dagblade: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken. Formålet er at bidrage med ny viden om journalisters hverdagspraksis og deres vurdering af ideer til potentielle nyhedshistorier.

Undersøgelsens materiale

Undersøgelsen består af 1) deltagerobservation på en indlandsredaktion fulgt af 2) en interviewundersøgelse blandt indlandsjournalister og indlandsredaktører og endelig 3) en spørgeskemaundersøgelse blandt et større antal journalister.

Læs mere om afhandlingen på Gitte Gravengaards hjemmeside.