Indholdet på denne side er mere end 11 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Elektronisk Retskrivningsordbog til alle platforme

Dansk Sprognævn har udviklet webappen Retskrivningsordbogen Plus (RO+), som er en elektronisk udgave af ordbogen til smartphone, tablet, pc og Mac.

Webappen giver øgede søge- og filtreringsfunktioner og virker også når man ikke er på nettet. Ordbogen vil blive opdateret løbende, og opdateringerne sker automatisk når man har internetadgang.

Appen kan ikke hentes via Appstore eller Google Play, men findes på Forlaget Systimes hjemmeside, hvor man kan købe brugerlicenser. Eksempelvis koster en studie-/privatlicens 80,00 kr. om året pr. bruger.