Siden 1930’erne har Københavns Universitet opbygget en stor papyrussamling, men først nu er forskere for alvor ved at afkode de egyptiske ruller.
Halvdelen af universitets papyrussamling består af religiøse tekster, en fjerdedel er ’videnskabelige’ tekster om astronomi, matematik, medicin og fremtidsforudsigelse, og den sidste fjerdedel er skønlitteratur, der formentlig er skrevet for at konkurrere med grækerne.
95 procent af samlingen stammer fra det store tempelbibliotek i Tebtunis. Noget af det sjældne ved de gamle papyrusruller er netop at man på Københavns Universitet er 100 procent sikre på hvor samlingen stammer fra.
Fragmenterne fra den papyrusrulle som Sofie Schiødt har skrevet speciale om, er skrevet i perioden 1150-1295 f.Kr.
Rullen indeholder bl.a. lægelige råd, hvor det fx anbefales at bruge flagermusblod, galdeblæren fra en due eller knust selleri i et øje, hvor øjenvipperne vokser indad. Eventuelt kan man kombinere disse metoder med magiske besværgelser eller påkalde sig guderne Thot, Ra eller Horus.
Behandlingsmetoderne har man kunnet finde paralleller til i græske tekster, i koptiske tekster, der tilhører en senere kristen kultur i Egypten, og senere i arabiske tekster.
”Det mest spændende er, at man kan se, hvordan den viden bliver transmitteret fra en kultur til en anden. På trods af store sprog- og kulturforskelle er de behandlingsmetoder rejst videre til andre lande. Der var en periode, hvor egyptisk medicin blev betragtet som den mest effektive medicin, så grækerne var ivrige efter at låne den. Og de har så givet dem videre til araberne, som har taget dem med til Europa. Det e rmeget relevant i forhold til i dag, hvor verden bliver mere og mere globaliseret, og hvor vi også har en videnstransmission på tværs af kulturer,” siger Sofie Schiødt.
- Læs mere om hieroglyfferne i artiklen “Hun har afkodet hieroglyfferne” fra Politikens hjemmeside.