Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Det norske fremskridtsparti angrer hård sprogbrug efter terrorangreb

Terrorangrebene i Norge den 22. juli får det norske fremskridtspartis leder, Siv Jensen, til at fortryde den hårde retorik i indvandrerdebatten.

Ifølge Politiken.dk udtrykker flere fremtrædende medlemmer af det norske fremskridtsparti, bl.a. partileder Siv Jensen, i disse dage et ønske om at gøre op med den hårde sprogbrug som hidtil har præget debatten om indvandrere i Norge.

Siv Jensen udtaler til den norske netavis VG Nett at hun fortryder visse udtalelser. Også den norske statsminister, Jan Stoltenberg, opfordrede ifølge Aftenposten.no i sin tale ved mindehøjtideligheden i Stortinget til en ændring af retorikken: “Med 22. juli som ballast kan der oplagt være noget, vi skulle ønske, vi havde formuleret anderledes, noget vi i fremtiden vil formulere med mere følsomhed.”