I denne opdatering af Den Danske Ordbog er ord som skyggeflåde, VAR-kendelse og voksenskældud blevet tilføjet. Det samme gør sig gældende for faste udtryk som kritisk infrastruktur og zone ud.
Derudover er 141 eksisterende opslagsord blevet revideret. Det gælder et ord som padle, der har fået tilføjet betydningen ‘trække tiden ud’, mens ordet affære har fået ændret betydningsbeskrivelsen fra “kærlighedsforhold af kortere varighed, ofte mellem to der ikke er gift med hinanden” til “romantisk eller seksuelt forhold uden for ægteskab eller fast forhold som ofte holdes hemmeligt for omgivelserne”.
Mere at vide
- Læs mere om opdateringen og se alle nytilføjede ord på Den Danske Ordbogs hjemmeside.