Den Danske Ordbog er en gratis digital ordbog der er tilgængelig på hjemmesiden ordnet.dk.
I forlængelse af OL i Rio indeholder opdateringen mere end 150 ord fra sportens verden. Ord som ‘cheerleading’, ‘køllesvinger’ (i betydningen ‘golfspiller’), ‘håndboldhold’ og ‘letvægtsfirer’ kan nu findes i den digitale ordbog.
Opdateringen kommer kun fire måneder efter den seneste opdatering, og er et led i planen om at udvide ordbogen med 10.000 ord over de næste to år. Se alle ord i den nye opdatering på Den Danske Ordbogs hjemmeside.
- Læs mere om opdateringen i Politikens omtale og i pressemeddelelsen på Den Danske Ordbogs hjemmeside (pdf).