Den Danske Ordbog er fra i dag også tilgængelig gennem det kendte ordbogssite Ordbogen.com. På denne måde har uddannelsesinstitutioner, private og erhvervsliv nu mulighed for at få adgang til den – og søge i den – sammen med de andre ordbøger de måtte abonnere på gennem det kommercielle site.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ser samarbejdet som en unik måde at udbrede ordbogen til nye brugerskarer. Ordbogen fortsætter naturligvis med at være gratis tilgængelig på ordnet.dk.