Indholdet på denne side er mere end 10 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Den Danske Ordbog er opdateret med nye ord

Kender du et oldtudsegammelt menighedsrådsmedlem, din tyndfede tudeprinsesse? Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med en stor bunke nye og mindre nye ord, der manglede i ordbogen.

Blandt dem findes ord der beskriver en –hed, f.eks. buttethed, sjuskethed og gudhengivenhed og nye gængse sammensætninger, f.eks. rumskrot, berlinerblåt og flyttebajer. Desuden findes flere forventelige ordtilføjelser som siger noget om den teknologiske udvikling. Heriblandt selfie, blackmail, bitcoin og firstmover. Man finder også de mere frække nye sammensætninger som dildoparty, bolleven, plyshåndjern og bunkepul. Dem der siger noget om årene der er gået: eneadoptant, klimadebat, palæokost og miljøskat.

Sidst men ikke mindst er der tilføjet en række mere kropslige sammensætninger som babyhoved, gipsarm, menstruationsblod, smaltaljet og mormorarme.

Gå på jagt i Den Danske Ordbog efter nye ord.