Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Copenhagen Speech Event 2013 — Lingvistisk maraton i marts

Fra 18.-22. marts 2013 står den på sprogkonferencedage i København med SJUSK 2013 og ExAPP 2013.

SJUSK 2013 finder sted på Copenhagen Business School (CBS) fra d. 18.-20. marts. SJUSK 2013 fortsætter hvor den slap i 2011, nemlig med at gå i kødet på sproglig reduktion og variation, af mange kaldet ‘sjusk’, og dets konsekvenser for sprogteknologi, sproglæring og sprogteori.

ExAPP 2013 overtager den lingvistiske stafet d. 20.-22. marts på Københavns Universitet. ExAPP 2013 har til formål at samle forskere fra alle grene af lingvistikken bl.a. for at belyse metoder til undersøgelse af sproglig variation.