Indholdet på denne side er mere end 4 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?

Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år “Musikalitet i sproget”.

UDSAT: Grundet coronavirus er Sprogdagen og uddelingen af årets sprogpriser den 30. marts udsat til efteråret 2020.

Musik og sprog er omdrejningspunktet når Sprogdagen løber af stablen mandag den 30. marts. Højskolesang, hiphop og aarhuspop er bare nogle af de temaer årets oplæg handler om. Sprogpriserne overrækkes efter det sidste oplæg. 

Tilmeldingen til Sprogdagen 2020 åbner den 2. marts kl. 9.00.

Program for Sprogdagen 2020

Kl. 16.00: Dørene åbner

Kl. 16.30: Dagens program ved Tina Reichstein, medarrangør og direktør i Syntaksis

Kl. 16.35: Velkomst ved Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn

Kl. 16.40: Ny højskolesangbog ved Jørgen Carlsen, formand for redaktionen af den kommende højskolesangbog

Kl. 17.05: Da hiphop blev mainstream ved P3-vært Pelle Peter Jencel

Kl. 17.30: Pause

Kl. 17.45: Inde fra Aggers maskinrum ved DR-journalist Anders Agger

Kl. 18.10: Danmarks kedeligste popsmed ved Steffen Brandt, frontfigur i TV-2

Kl. 18.40: Prisoverrækkelser

Kl. 19.10: Reception med mad og musik

Arrangementet slutter omkring kl. 20. Det er gratis at deltage i Sprogdagen 2020, men du skal tilmelde dig på forhånd.