I sønnens første tre leveår indsamlede Deb Roy over 200.000 timers video- og lydoptagelser fra hjemmet. Disse data er efterfølgende blevet analyseret af forskere ved det amerikanske Massachusetts Institute of Technology.
Den store mængde bearbejdede data gør studiet særligt. Udover samtalerne og lydene, som barnet har været eksponeret for, har man også observeret barnets bevægelser og interaktioner med familiemedlemmer og tolket disse i sammenhæng.
Forskerne har bl.a. kigget på hvilke faktorer der er vigtige for at barnet lærer nye ord, og hvilke faktorer der medvirker til at nogle ord læres hurtigere end andre.
Resultaterne understøtter en gammel teori om at ord der bliver brugt i en bestemt sammenhæng – f.eks. i forbindelse med specifikke aktiviteter som godnatlæsning og bleskift – bliver lært tidligere end ord der “bare” bliver brugt hyppigt. Når børn skal lære nye ord, er det med andre ord vigtigt at ordene bliver brugt i en kontekst barnet forstår. Så selvom hyppighed også er vigtig, viser forskningen at det er lige så vigtigt for læringsprocessen, at ord kan kobles til specifikke situationer. Derfor fandt man at ord som ‘sparke’ og ‘morgenmad’ blev lært hurtigere end ord som ‘med’.
Studiet bekræfter også forestillingen om hvor vigtig interaktion er for sprogtilegnelse. Børn lærer bedst hvis de bliver opfordret til selv at sige ordet. Det er derfor vigtigt at forældre og andre omsorgspersoner taler med barnet og har en god social kontakt. Forskningen tyder samtidig på at små børn ikke reagerer særlig godt på at blive irettesat, men hellere selv skal finde ud af hvordan et ord skal håndteres. Simplificering af sproget er tilsyneladende heller ikke nødvendig; det vigtigste er at man taler med barnet. I studiet fandt man endvidere at omgivelserne – bevidst eller ubevidst – tilpasser sig barnets sproglige evner ved at inkorporere nye ord i enkle sætninger, hvilket ligeledes hjælper barnet med indlæringen af ordene.
Læs hele artiklen på videnskab.dk.