Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj

Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.

 

 

 

Una Canger
Foto: Lizette Kabré

Una Canger har ikke skrevet et resume i forbindelse med annonceringen af sin afskedsforelæsning, men hvis man læser titlen indgående, vil man få en ide om emnet.

“Hendes forskning hviler dels på opfattelsen af at sprog er en social institution, og at sproglige data derfor bør indsamles i den kulturelle kontekst hvor de bruges og dels på en stor interesse for mennesker og deres liv.” Anne Jensen om Una Canger, Dansk Kvindebiografisk leksikon.

 

Ikke mindst hvis man har Una Cangers internationalt anerkendte forskningsprofil i baghovedet. Una Canger har beskæftiget sig med lingvistisk feltarbejde i især Mexico i mange år. Hun er ekspert i aztekernes sprog nawatl (det skrives ofte nahuatl) og forsker for tiden i de dialekter som tales i Mexico i dag. Studiet af slægtskabet mellem dialekter kan sige meget om sprogets, menneskenes og områdernes historie. Se instituttets hjemmeside om Una Canger.

Una Canger har haft stor betydning for dansk lingvistik

“Hun har dels mere end aftjent sin værnepligt som en utrættelig formand for Lingvistkredsen og som en fin fødselshjælper for en række udgivelser i serien Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague”, siger professor Frans Gregersen.

Og han fortsætter: “Men nok så væsentligt har det været at hun på kurser og i sin undervisning har påvirket flere generationer af sprogforskere ved at fremhæve empiriens afgørende betydning. Det er afgørende hvordan vi går til sproget, men før det går vi jo til sprogbrugere for at få sprog klædt i kød og blod, og det er mødet med sprogbrugeren som har været Unas store tema. Una Canger baserer sit sprogsyn og dermed sin undervisning og påvirkning på et livslangt arbejde med mange forskellige såkaldt eksotiske sprog, og hun har gjort et stort arbejde for at få det eksotiske ved dem væk til fordel for en grundlæggende nysgerrighed: Hvordan er disse sprog opbygget? Hvordan bliver de brugt?”

Antropologi og sprogvidenskab mødes

“Det betyder også at hun har problematiseret alt for simple opfattelser af sammenhængen mellem sprog og kultur, eller udtrykt i discipliner: sammenhængen mellem antropologi og sprogforskning. På den måde er hun en sen elev af Edward Sapir, den store amerikanske antropologiske lingvist, men da hun samtidig er elev af Louis Hjelmslev og Eli Fischer-Jørgensen, forenes to store strukturalismer i hendes person”, siger Frans Gregersen.

Undervisningsprisen: Årets Harald

“Engagementet og fascinationen af sit felt lyser ud af Una Canger”, skrev Morten Emmerik Wøldike i Universitetsavisen i forbindelse med en portrætartikel i 2005.

Da Una Canger i 2005 fik Årets Harald, Københavns Universitets undervisningspris, stod der i indstillingen fra de studerende: “Hun tager i sin undervisning udgangspunkt i den enkelte studerende og har indlevelse i vores liv og formåen. Hun stiller krav til os studerende, men hun varierer kravene efter hver enkelts formåen og får os derved til at yde vores bedste.”

En travl og alsidig person
Una Canger taler en række andre fremmedsprog og har forsket og undervist i bl.a. mayasproget mam. Som lektor på faget Indianske Sprog og Kulturer (på ToRS) med ca. 30 studerende og 1-2 lærere har hun desuden haft travlt med administrative opgaver.