Bogen er udkommet på forlaget Random House i 2009. Den handler om kunstsprog, dvs. sprog der ikke er blevet til på traditionel vis, men er skabt af sproginteresserede personer. Kendte eksempler på kunstsprog er esperanto og volapyk, men der findes over 900 kunstsprog verden over.
Okrents bog er en guide til den lidet kendte verden af kunstsprog og de personer der stod bag dem. Hvem var de? Hvad drev dem til at bruge hele deres liv på at udvikle et sprog? Man får indblik i skøre sprog som fx klingon som er kultsproget fra science fiction-serien Star Trek, et egernagtigt sprog samt forskellige symbolsprog.
Læs mere på In the Land of Invented Languages’ hjemmeside. Bogen blev omtalt i Weekendavisen den 25. september 2009.