Hartmut Haberland går på pension efter at have været ansat på Roskilde Universitet siden 1974. Haberland er uddannet lingvist og har forsket i mange sproglige emner gennem et langt arbejdsliv; i de senere år har han bl.a. forsket i brugen af engelsk som virksomhedssprog.
Derudover grundlagde Haberland i 1977 sammen med Jacob Mey det internationalt anerkendte tidsskrift Journal of Pragmatics.
Efter afskedsforelæsningen er der reception.
- Tid og sted: Onsdag den 31. januar 2018 kl. 14.00, Roskilde Universitet, bygning 41.1, biografen, 4000 Roskilde. Receptionen foregår i foyeren i bygning 41.1.
- Læs mere om Haberlands forskning på hans hjemmeside.