Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Ældre mennesker sjusker med sproget …

“Gamle mennesker, på sådan ca. 50 år og derover, har tilsyneladende kollektivt besluttet sig for systematisk at ødelægge det danske sprog ved at sjuske og sløse med udtalen.”

“Prøv fx at høre hvordan gamle mennesker forvansker snedker, skomager og købmand til sneker, skomar og kømmand. Hvad sker der lige? Ved de ikke hvordan ordene staves? Ved de ikke hvordan bogstaverne d, g, og b skal udtales? Eller er de slet og ret dovne?”

Sådan hedder det i fonetiker Ruben Schachtenhaufens kommentar til generationernes kamp om den korrekte sprogbrug på sprogbloggen Sprogmuseet.dk.