Indholdet på denne side er mere end 14 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Aber taler også sammen

En ny undersøgelse viser at de vestafrikanske Cambell-marekatte har et fint udviklet sprog som de bruger til at kommunikere indbyrdes med.

Undersøgelsen er foretaget af Professor Klaus Zuberbühler fra University of St. Andrews, Skotland. Han har iagttaget marekattene i tre måneder, og det er nu lykkedes forskeren og hans kolleger at forstå dele af abernes sprog. Fx skulle lyden krak betyde ‘pas på, der kommer en leopard!’, og krak-oo betyder slet og ret ‘pas på!’. De fleste ord på abesproget er således variationer af advarselslyde der kan redde flokken i forskellige faresituationer.

Læs mere og se flere eksempler på abesproget på Videnskab.dk’s hjemmeside.