Hvilket ord synes du karakteriserer 2019 bedst? Hvert år kårer Dansk Sprognævn sammen med Klog på Sprog på DR P1 årets ord, og de vil gerne høre dit bud.
Send dit bud på årets ord via linket nedenfor, og forklar gerne hvorfor du har valgt dette ord. Skriv din e-mailadresse hvis du vil kontaktes og fortælle nærmere om dit forslag. Du må gerne indsende flere ord.
Gå til skemaet hvor du kan skrive dit bud på årets ord.
Årets ord 2019 kåres af en jury ved en liveudsendelse af Klog på Sprog den 13. december 2019 kl. 11-12.
- Sidste frist for indsendelse af ord er den 6. december 2019.
- Du kan læse om årets ord i Danmark og i andre lande i Nyt fra Sprognævnet 2017/1.