7. symposium om sprog og interaktion i digitale medier

Onsdag den 27. april 2022 afholdes det 7. symposium om sprog og interaktion i digitale medier på Aarhus Universitet.

Symposiet byder på ni oplæg fra forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Dansk Sprognævn. Du kan bl.a. høre oplæggene:

  • Unges brug af engelsk online og offline ved Marianne Haugaard Skov (Københavns Universitet)
  • Emojis og alder ved Marianne Rathje (Dansk Sprognævn)
  • “Så hurtig på knappen, hvornår har du tid til at mødes”: Organiseringen af mødeaftaler på Tinder ved Elisabeth Muth Andersen (Syddansk Universitet).

Symposiet er arrangeret i fællesskab af Dansk Sprognævn, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Alle er velkomne, men tilmelding er påkrævet. Der er plads til 50 deltagere i lokalet, og pladserne reserveres til dem der tilmelder sig først.

  • Tid og sted: onsdag den 27. april 2022, kl. 11:00-17:00. Aarhus Universitet, Mogens Zieler Stuen, Fredrik Nielsens Vej 2-4, 8000 Aarhus.
  • Tilmelding: Tilmelding er gratis og skal ske senest den 19. april 2022. Tilmeld dig via linket denne formular.
  • Læs mere på Sprognævnets hjemmeside.