Blandt de nye tilføjelser til nyordsordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag er blandt andet botilbud (kendt fra 1976), fiskebørnehave (kendt fra 1969), kongerunde (kendt fra 1981) og second opinion (kendt fra 1979).
Nogle af ordene er nye, mens andre har mange år på bagen. Det ældste ord i denne opdatering er søvngæld fra 1959, mens de nyeste er ai-slop, ulveværn og vibecoding, der alle er fra 2025.
Desuden er en række opslagsord blevet tilbagedateret, dvs. at redaktionen af nyordsordbogen har fundet ældre eksempler på disse ord. Det gælder fx pubcrawl der er blevet tilbagedateret fra 1964 til 1952.
Mere at vide
- Læs mere om nyordsordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag og de 56 nye tilføjelser på Dansk Sprognævns hjemmeside.