Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

10-årig har givet danskerne et nyt ord

I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at “google” er blevet almindeligt i dansk.

At google nogen eller noget betyder ‘at søge efter en person eller andet på internettet’. Der henvises dermed til søgemaskinen Google som er den mest udbredte søgemaskine på nettet for tiden. Man kan dog godt google selvom man bruger en anden søgemaskine, fx Yahoo.

Verbet (udsagnsordet) at google kommer efter al sandsynlighed med i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, siger seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack. Det bøjes helt regelmæssigt: jeg googler, jeg googlede, jeg har googlet.

Se interviewet med Jørgen Schack (TV-avisen, 5. september 2008, kl. 21.00).