Mine værktøjer

Ugens ord

v. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

Ordlister

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler fra retskrivningens problemfelter, fx ordforbindelser som skrives i ét eller flere ord, bindestregsproblemer, præfikser og konjunktioner (bindeord). Desuden landenavne og indbyggerbetegnelser.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

Typiske problemer med nogen og nogle ... sådan gør du

Indhold på denne side

Ikon udråbstegn lille Betydningen af nogen

Nogen og nogle har forskellige betydninger. Man kan derfor afgøre valget mellem dem ved at kigge på betydningen.

Nogen betyder 'en eller anden', 'nogen overhovedet', 'nogen som helst'. Hvis man kan indsætte 'nogen overhovedet’ eller 'nogen som helst' uden at betydningen bliver en helt anden, skal man derfor bruge nogen.

Nogen satte ild til en knallert natten til fredag.
Hvis nogen har bemærket noget mistænkeligt, bedes de kontakte politiet.
Er der nogen der har en mistanke?

Huskeregel – nogen forekommer især i bestemte sætningstyper

Brugen af nogen og nogle afhænger af betydningen. Men det kan være svært at afgøre hvilken betydning der er tale om. Derfor kan det være en hjælp at huske på at nogen først og fremmest bruges i

  • nægtende sætninger, fx hun kunne ikke finde nogen oplysninger om firmaet
  • spørgende sætninger, fx har I nogen idéer til hvordan vi bedst løser problemerne?
  • Betingende sætninger ('hvis-sætninger'), fx hvis du har nogen forslag, må du må meget gerne sige til.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Valget mellem nogen og nogle afhænger af betydningen. I eksemplerne ovenfor er betydningen 'en eller anden', 'nogen overhovedet' eller 'nogen som helst'. Derfor skal man bruge nogen.

ikon "pære" lille Undtagelser

Det hedder altid nogen sinde (eller nogensinde).

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om nogen og nogle.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Betydningen af nogle

Nogle betyder 'et par', 'visse', 'en del', 'enkelte'. Hvis man kan indsætte 'et par', 'visse', 'en del' eller 'enkelte' uden at betydningen bliver en helt anden, skal man derfor bruge nogle.

Efter nogle år med eventyrlige prisstigninger ser boligmarkedet igen normalt ud her i området.
Her til morgen kommer der tåge nogle steder.
Nogle gange skal man gøre en ihærdig indsats for at åbne pakker, dåser eller flasker.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Valget mellem nogen og nogle afhænger af betydningen. I eksemplerne ovenfor er betydningen 'et par', 'visse', 'en del', 'enkelte'. Derfor skal man bruge nogle.

ikon "pære" lille Undtagelser

Det hedder altid nogen sinde (eller nogensinde).

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om nogen og nogle.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Både nogen og nogle kan være korrekte

Ofte kan man bruge både nogen og nogle, men betydningen ændrer sig afhængigt af om man skriver det ene eller det andet.

Nogen/nogle Betydning
Har du nogen lakridser? 'Har du nogen som helst lakridser?'
Har du nogle lakridser? 'Har du et par lakridser?'


Nogen/nogle Betydning
De kunne ikke læse nogen af brevene. 'De kunne ikke læse nogen som helst af brevene'
De kunne ikke læse nogle af brevene. 'De kunne ikke læse visse af brevene'


Nogen/nogle Betydning
Hvis du har nogen spørgsmål, så sig til. 'Sig til hvis du har nogen som helst spørgsmål'
Hvis du har nogle spørgsmål, så sig til. 'Sig til hvis du har et par spørgsmål'

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Nogen og nogle betyder to forskellige ting, og sætningerne betyder derfor noget lidt forskelligt alt efter om man skriver nogen eller nogle.

ikon "pære" lille Undtagelser

Det hedder altid nogen sinde (eller nogensinde).

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om nogen og nogle.

til toppen af siden


Sidst opdateret 29/10 2008 09:32