Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Nogen eller nogle? Nogen eller nogle · uddybning

 

Nogen eller nogle · uddybning

Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle

 Ikon udråbstegn lille Betydningen af nogen

Nogen og nogle har forskellige betydninger. Man kan derfor afgøre valget mellem dem ved at kigge på betydningen.

Nogen betyder 'en eller anden', 'nogen overhovedet', 'nogen som helst'. Hvis man kan indsætte 'nogen overhovedet’ eller 'nogen som helst' uden at betydningen bliver en helt anden, skal man derfor bruge nogen.

Nogen satte ild til en knallert natten til fredag.
Hvis nogen har bemærket noget mistænkeligt, bedes de kontakte politiet.
Er der nogen der har en mistanke?

Huskeregel – nogen forekommer især i bestemte sætningstyper
Brugen af nogen og nogle afhænger af betydningen. Men det kan være svært at afgøre hvilken betydning der er tale om. Derfor kan det være en hjælp at huske på at nogenførst og fremmest bruges i
  • nægtende sætninger, fx hun kunne ikke finde nogen oplysninger om firmaet
  • spørgende sætninger, fx har I nogen idéer til hvordan vi bedst løser problemerne?
  • Betingende sætninger ('hvis-sætninger'), fx hvis du har nogen forslag, må du må meget gerne sige til.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Valget mellem nogen og nogle afhænger af betydningen. I eksemplerne ovenfor er betydningen 'en eller anden', 'nogen overhovedet' eller 'nogen som helst'. Derfor skal man bruge nogen.

ikon  Undtagelser

Det hedder altid nogen sinde (eller nogensinde).

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om nogen og nogle.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Betydningen af nogle

Nogle betyder 'et par', 'visse', 'en del', 'enkelte'. Hvis man kan indsætte 'et par', 'visse', 'en del' eller 'enkelte' uden at betydningen bliver en helt anden, skal man derfor bruge nogle.

 

Efter nogle år med eventyrlige prisstigninger ser boligmarkedet igen normalt ud her i området.
Her til morgen kommer der tåge nogle steder.
Nogle gange skal man gøre en ihærdig indsats for at åbne pakker, dåser eller flasker.

 

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Valget mellem nogen og nogle afhænger af betydningen. I eksemplerne ovenfor er betydningen 'et par', 'visse', 'en del', 'enkelte'. Derfor skal man bruge nogle.

ikon  Undtagelser

Det hedder altid nogen sinde (eller nogensinde).

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om nogen og nogle.

til toppen af siden