Startkommaet — sådan sættes det
Mange ledsætninger indledes med en såkaldt ledsætningsindleder, fx
Han fortalte, at han skulle ud at rejse. (1) at han skulle ud at rejse (2) at (3)
(1) = helsætning, (2) = subjekter, (3) = ledsætningsindleder
Men det at en helsætning indeholder en ledsætningsindleder, er ikke det samme som at der så også er en ledsætning. Således kan de ord der kan fungere som ledsætningsindledere, også have andre funktioner, fx
Det er svært at puste og have mel i munden samtidig. (1) at (2) Det er svært,atpuste og have mel i munden samtidig.
(1) = helsætning, (2) = infinitiv-at (navneforms-at)
Læs mere om ledsætningsindlederen.
Men det at en ledsætning indledes med en ledsætningsindleder, er heller ikke ensbetydende med at det er foran dette kommaet skal stå, fx gælder der specielle regler for hvor kommaet skal stå hvis der foran ledsætningen står et forholdsord (en præposition) eller et biled (adverbial), eller hvis ledsætningen er del af en sammenligning, fx
Tyven brød ind, uden at nogen hørte ham. (Læs mere om komma foran præpositioner).
Kierkegaard tog til Berlin, netop da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen. (Læs mere om komma foran adverbier).
Det er ikke nær så hyggeligt, som dengang vi var i Djurs Sommerland. (Læs mere om komma i sammenligninger).
På samme måde skal man være opmærksom på at ledsætninger med hv-ord (hvem, hvad, hvilken osv.) som evt. efterfølges af et der, begynder med hv-ordet (eller den præpositionsforbindelse (forholdsordsforbindelse) der rummer hv-ordet), fx
Jeg har gået i en skole, hvor der ikke var idrætshal.
Jeg sad og tænkte over, hvem af os der er mest pirrelig.
Kan ministeren uddybe, på hvilken måde man er nået frem til den konklusion.
I disse tilfælde kan det være en fordel at benytte Bytte om-prøven, som du kan læse mere om under punktet Ledsætningen – hvordan er det nu liiiige man finder den?
