Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Komma Kommagrammatik Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?

 

Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?

Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
For at kunne sætte korrekt komma skal man bl.a. kunne se hvor eventuelle ledsætninger befinder sig. Og det er uanset om man sætter startkomma, eller om man vælger at følge Dansk Sprognævns anbefaling om at undlade at sætte startkommaer.
Her på siden lærer du hvordan man finder ud af hvor ledsætningen befinder sig i en sætning.

For nogle er det en vanesag at se på en sætning hvor eventuelle ledsætninger befinder sig. Det eneste der med sikkerhed kan afgøre om en sætning indeholder en ledsætning eller ej, er en grammatisk analyse der viser at en sætning er led i en anden sætning (læs mere om helsætninger og ledsætninger). Der findes dog en række hjælperegler der supplerer analysen, og som gør det lettere at afgrænse hvor ledsætningen befinder sig.

Ledsætningsindledere

Ledsætninger kan ofte genkendes på det ord de indledes med, fx

Han fortalte at han skulle ud at rejse. (1)
at han skulle ud at rejse (2)
at (3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Bemærk dog at man ikke kan afgøre om en sætning indeholder en ledsætning eller ej, ved udelukkende at lede efter ledsætningsindledere.

  • For det første kan indledningsord også indlede andet end sætninger, fx
    Hun nåede at ankomme inden middagsmaden.

  • For det andet kan en helsætning sagtens indeholde en ledsætning uden at der er en ledsætningsindleder til stede
    (se eksemplerne med udeladte ledsætningsindledere nedenfor).

Det eneste der således med sikkerhed kan afgøre om en helsætning indeholder en ledsætning eller ej, er hvis denne helsætning indeholder en anden sætning, enten som led eller som del af et led.

Bemærk også at ledsætningsindledere måske nok kan give et praj om hvor ledsætningen befinder sig, men ikke nødvendigvis hvor et eventuelt startkomma skal stå, da startkommaer ikke altid placeres lige foran ledsætningsindlederen. Læs mere om startkommaets placering.

til toppen af siden

Underordningskonjunktioner (underordningsbindeord)

Ledsætninger er underordnede i forhold til helsætningsstammen, derfor indledes de typisk med en underordningskonjunktion, fx

Hun nåede at ankomme inden mødet gik i gang. (1)
inden mødet gik i gang (2)
inden (3)
Hun skældte ud fordi hun var blevet sur. (1)
fordi hun var blevet sur (2)
fordi (3)
til toppen af siden

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder (underordningskonjunktion)

Læs mere om under- og sideordning.

Spørgeord der starter med hv-

Men ledsætninger kan også indledes af spørgeord der starter med hv-, fx

Ved du hvor kantinen ligger. (1)
hvor kantinen ligger (2)
hvor (3)
Han spurgte hvornår hun kom hjem. (1)
hvornår hun kom hjem (2)
hvornår (3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder (spørgeord på hv-)

Bemærk
Ledsætninger med hv-ord (hvem, hvad, hvilken osv.) som evt. efterfølges af et der, begynder med hv-ordet (eller den præpositionsforbindelse (forholdsordsforbindelse) der rummer hv-ordet). Hvis man sætter startkomma, skal et sådant derfor stå foran hv-leddet:
Jeg har gået i en skole, hvor der ikke var nogen fremmede.
Jeg sad og tænkte over, hvem af os der er mest pirrelig.
Kan ministeren uddybe, på hvilken måde man er nået frem til den konklusion.

Læs mere om startkommaets placering.

til toppen af siden

Relativpronominer (henførende stedord)

Ledsætninger kan også indledes med relativpronominerne som og der, fx

Helle elsker film som ender lykkeligt. (1)
som ender lykkeligt (2)
som (3)

 

Den lange fyr der holder fanen, er min fætter. (1)
der holder fanen (2)
der (3)
til toppen af siden

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder (relativpronomen)

Udeladt ledsætningsindleder

Desværre kan man ikke altid genkende en ledsætning på det ord den indledes med. Nogle gange er ledsætningsindlederen nemlig udeladt, fx

 

Uden hvis

Vil du med, så ring til mig. (1)
Vil du med (2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

har således samme funktion som

Hvis du vil med, så ring til mig. (1)
Hvis du vil med (2)
Hvis
(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Uden at

Tror du det bliver solskin i morgen?
(1)
det bliver solskin i morgen (2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

har samme funktion som

Tror du at
det bliver solskin i morgen? (1)
at det bliver solskin i morgen (2)
at
(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Uden som

Det album jeg lige har købt,
er fantastisk.
(1)
jeg lige har købt (2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

har samme funktion som

Det album som
jeg lige har købt, er fantastisk.
(1)
som jeg lige har købt (2)

som
(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

til toppen af siden

Ikke-prøven

Ofte kan man også genkende ledsætninger på den rækkefølge ordene i ledsætningen står i. På dansk placerer et adverbium (biord) sig således forskelligt alt afhængig af om det står i en helsætning eller en ledsætning. Det kan man fx se hvis man forsøger at placere ikke i en given sætning, fx

Hun skulle ikke ud at rejse. (1)
(Hun fortalte) at hun ikke skulle ud at rejse. (2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

Læg mærke til hvordan ikke i helsætningen placerer sig efter subjektet (grundleddet) hun og det finitte verbum (udsagnsord) skulle, mens det i ledsætningen placerer sig imellem.

Hun spiser ikke
kød.
(1)
(Hun valgte en salat) idet hun ikke spiser kød. (2)

 


Vi
gik
ikke sent. (1)
(Vi var tidligt hjemme) da vi ikke gik sent. (2)

 

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

Ikke-prøve-reglen
Hvis man kan placere et ikke mellem subjekt og finit verbum (mellem kryds og bolle), så er sætningen en ledsætning!

Undtagelse
I ledsætninger med udeladt hvis placerer ikke sig som ved helsætninger. I disse tilfælde skal man kunne genkende ledsætningen på det manglende hvis, fx

Har du ikke læst
på lektien, får du dårlige karakterer.
Hvis
du ikke har læst på lektien, får du dårlige karakterer.
til toppen af siden

Ekko-prøven

Uanset om man vælger at følge Dansk Sprognævns anbefaling om at undlade at sætte startkomma eller ej, skal der altid sættes slutkomma efter en ledsætning. Af den grund er det godt at vide hvor en ledsætning slutter, da det er der kommaet skal stå. Til det formål har man ekko-prøven, der går ud på at et såkaldt ekko-ord placerer sig umiddelbart efter ledsætningen.

Ekko-ord er småord som fx den, det, han, hun, og da, der så at sige genoptager eller peger på (dvs. er et "ekko" af) ledsætningen, fx

Hvem der har taget bilen, vides ikke. (1)
Hvem der har taget bilen (2)
Hvem der har taget bilen, det vides ikke.
det (3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ekko-ord

Pronomenet (stedordet) det, der peger tilbage på og genoptager ledsætningen Hvem der har taget bilen, vil placere sig umiddelbart efter ledsætningen (hvis det da ikke står der i forvejen).

Hvis vejret holder, skal vi ud at lege. (1)
Hvis vejret holder
(2)
Hvis vejret holder, skal vi ud at lege.
(3)

 

Inden det bliver mørkt, skal vi hente vasketøjet ind. (1)
Inden det bliver mørkt
(2)
Inden det bliver mørkt, da skal vi hente vasketøjet ind.
da (3)

 

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ekko-ord

Ekko-prøve-reglen
Hvis en ledsætning står forrest i en sætning, vil et evt. ekko-ord typisk placere sig lige efter ledsætningen. Kan man derfor indsætte et ekko-ord, eller står der et i forvejen, så ved man nøjagtigt hvor ledsætningen stopper − og dermed hvor slutkommaet skal sættes.

Undtagelse
Spørgsmål der indledes med en ledsætning, vil altid indeholde et ekko-ord, som ovenfor. Men i spørgsmål placerer ekko-ordet sig ikke umiddelbart efter ledsætningen. Det er dog stadig den del som ekko-ordet peger på eller er et ekko af, nemlig ledsætningen, der skal afsluttes med et slutkomma.

Hvis vejret holder, skal vi ud at lege? (1)
Hvis vejret holder (2)
(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ekko-ord

til toppen af siden

Bytte om-prøven

Hvis man er i tvivl om hvor mange ord der hører med til ledsætningen, kan man prøve at bytte om på ledsætningen og helsætningsstammens rækkefølge (læs mere om ledsætninger og helsætningsstammer).

Hvis vejret holder, skal vi ud at lege.
Vi skal ud at lege hvis vejret holder.
Inden det bliver mørkt, skal vi hente vasketøjet ind.
Vi skal hente vasketøjet ind inden det bliver mørkt

 

Undtagelse

Bemærk at det ikke altid kun er ledsætningen der flytter sig når man forsøger at bytte om på  ledsætningen og helsætningsstammen. I visse typer af sætninger flyttes også en del af helsætningsstammen.

 

Det drejer sig om relativsætninger der knytter sig til et enkelt kerneled (nedenfor = film), hvor kerneledet flytter med:

Helle elsker film som ender lykkeligt.
Film som ender lykkeligt, elsker Helle.

Og så drejer det sig om ledsætninger hvor et evt. foranstillet tidsadverbial (tidsbiord), fx engang, flytter med. Og det gælder uanset om ledsætningen indledes med en tidskonjunktion (tidsbindeord), fx da, eller ej:

Jeg så vist et glimt af hende engang (da) hun var nede for at hente et par fyldte mælkejunger.
Engang (da) hun var nede for at hente et par fyldte mælkejunger, så jeg så vist et glimt af hende.

til toppen af siden

Hvis man sætter startkomma ...

Bemærk at hvis man sætter startkomma, så sættes startkommaet foran – og ikke efter – konjunktioner (bindeord) som som om og fordi. Dette kan bl.a. ses når man bytter om på de to sætninger, fx

Jeg har det, som om jeg læser til eksamen.
Som om jeg læser til eksamen, har jeg det.
Jeg læser til eksamen, har jeg det som om.

 

Uheldet skete, fordi bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset.
Fordi bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset, skete uheldet.
Bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset, skete uheldet fordi.

Læs mere om undtagelserne fra reglen om at startkommaet altid sættes umiddelbart foran ledsætningen.

til toppen af siden