Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?

For nogle er det en vanesag at se på en sætning hvor evt. ledsætninger befinder sig. Det eneste der med sikkerhed kan afgøre om en sætning indeholder en ledsætning eller ej, er en grammatisk analyse der viser at en sætning er led i en anden sætning (læs mere om helsætninger og ledsætninger). Der findes dog en række hjælperegler der supplerer analysen, og som gør det lettere at afgrænse hvor ledsætningen befinder sig.

• Ledsætningsindledere – genkend ledsætningen på det ord den indledes med.
  
• Underordningskonjunktioner
• Spørgeord der starter med hv-
• Relativpronominer
• Udeladt ledsætningsindleder
  
• Ikke-prøven – indsæt et ikke, og se hvor ledsætningen er.
• Ekko-prøven – indsæt et ekko-ord, og se hvor ledsætningen slutter.
• Bytte om-prøven – byt om på ledsætningen og helsætningsstammen, og se hvor meget der hører med til ledsætningen.

Ledsætningsindledere

Ledsætninger kan ofte genkendes på det ord de indledes med, fx

Han fortalte	at	han skulle ud at rejse.	(1)
	at	han skulle ud at rejse	(2)
	at		(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Bemærk dog at man ikke kan afgøre om en sætning indeholder en ledsætning eller ej, ved udelukkende at lede efter ledsætningsindledere.

• For det første kan indledningsord også indlede andet end sætninger, fx
  Hun nåede at ankomme inden middagsmaden.

• For det andet kan en helsætning sagtens indeholde en ledsætning uden at der er en ledsætningsindleder til stede
  (se eksemplerne med udeladte ledsætningsindledere nedenfor).

Det eneste der således med sikkerhed kan afgøre om en helsætning indeholder en ledsætning eller ej, er hvis denne helsætning indeholder en anden sætning, enten som led eller som del af et led.

Bemærk også at ledsætningsindledere måske nok kan give et praj om hvor ledsætningen befinder sig, men ikke nødvendigvis hvor et eventuelt startkomma skal stå. Læs mere om startkommaets placering.

Underordningskonjunktioner (underordningsbindeord)

Ledsætninger er underordnede i forhold til helsætningsstammen, derfor indledes de typisk med en underordningskonjunktion (underordningsbindeord), fx

Hun nåede at ankomme	inden	mødet gik i gang.	(1)
	inden	mødet gik i gang	(2)
	inden		(3)

Hun skældte ud	fordi	hun var blevet sur.	(1)
	fordi	hun var blevet sur	(2)
	fordi		(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder (underordningskonjunktion)

Spørgeord der starter med hv-

Men ledsætninger kan også indledes af spørgeord der starter med hv-, fx

Ved du	hvor	kantinen ligger.	(1)
	hvor	kantinen ligger	(2)
	hvor		(3)

Han spurgte	hvornår	hun kom hjem.	(1)
	hvornår	hun kom hjem	(2)
	hvornår		(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder (spørgeord på hv-)

Relativpronominer (henførende stedord)

Eller med de relativpronominer (henførende stedord) som og der, fx

Helle elsker film	som	ender lykkeligt.	(1)
	som	ender lykkeligt	(2)
	som		(3)

Den lange fyr	der	holder fanen,	er min fætter.	(1)
	der	holder fanen		(2)
	der			(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder (relativpronomen)

Udeladt ledsætningsindleder

Desværre kan man ikke altid genkende en ledsætning på det ord den indledes med. Nogle gange er ledsætningsindlederen udeladt, fx

Uden hvis

Vil du med,	så ring til mig.	(1)
Vil du med		(2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

har således samme funktion som

Hvis	du vil med,	så ring til mig.	(1)
Hvis	du vil med		(2)
Hvis			(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Uden at

Tror du	det bliver solskin i morgen?	(1)
	det bliver solskin i morgen	(2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

har samme funktion som

Tror du	at	det bliver solskin i morgen?	(1)
	at	det bliver solskin i morgen	(2)
	at		(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Uden som

Den plade	jeg lige har købt,	er fantastisk.	(1)
	jeg lige har købt		(2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

har samme funktion som

Den plade	som	jeg lige har købt,	er fantastisk.	(1)
	som	jeg lige har købt		(2)
	som			(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ledsætningsindleder

Ikke-prøven

Man kan også genkende ledsætninger på den rækkefølge ordene i ledsætningen står. Således placerer et adverbium (biord) sig forskelligt alt afhængig af om det står i en helsætning eller en ledsætning. Det kan man se hvis man forsøger at placere ikke i sætningerne, fx

	Han	skulle	ikke	ud at rejse.	(1)
(Han fortalte) at	han	ikke	skulle	ud at rejse.	(2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

Læg mærke til hvordan ikke i helsætningen placerer sig efter subjektet (grundleddet) og det finitte verbum (udsagnsord) skulle, mens det i ledsætningen placerer sig imellem.

	Hun	spiser	ikke	kød.	(1)
(Hun valgte en salat) idet	hun	ikke	spiser	kød.	(2)

	Vi	gik	ikke	sent.	(1)
(Vi var tidlig hjemme) da	vi	ikke	gik	sent.	(2)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning

Undtagelse
I ledsætninger med udeladt hvis placerer ikke sig som ved helsætninger. I disse tilfælde skal man kunne genkende ledsætningen på det manglende hvis, fx

Ekko-prøven

Uanset om man vælger at følge Dansk Sprognævns anbefaling om at undlade at sætte startkomma eller ej, skal der altid sættes slutkomma efter en ledsætning. Af den grund er det godt at vide hvor ledsætningen slutter, da det er der kommaet skal stå. Til det formål har man ekko-prøven, der går ud på at et såkaldt ekko-ord placerer sig umiddelbart efter ledsætningen.

Ekko-ord er småord som fx den, det, han, hun, så og da, der så at sige genoptager eller peger på (dvs. er et "ekko" af) ledsætningen, fx

Hvem der har taget bilen,	vides ikke.	(1)
Hvem der har taget bilen		(2)
Hvem der har taget bilen,	det vides ikke.
	det	(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ekko-ord

Pronomenet (stedordet) det, der peger tilbage på og genoptager ledsætningen Hvem der har taget bilen, vil placere sig umiddelbart efter ledsætningen (hvis det da ikke står der i forvejen).

Hvis vejret holder,	skal vi ud at lege.	(1)
Hvis vejret holder		(2)
Hvis vejret holder,	så skal vi ud at lege.
	så	(3)

Inden det bliver mørkt,	skal vi hente vasketøjet ind.	(1)
Inden det bliver mørkt		(2)
Inden det bliver mørkt,	da skal vi hente vasketøjet ind.
	da	(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ekko-ord

Undtagelse
Spørgsmål der indledes med en ledsætning, vil altid indeholde et ekko-ord, som så ovenfor. Men i spørgsmål placerer ekko-ordet sig ikke umiddelbart efter ledsætningen. Det er dog stadig den del som ekko-ordet peger på el. er et ekko af, nemlig ledsætningen, der skal afsluttes med et slutkomma.

Hvis vejret holder,	skal vi	så	ud at lege?	(1)
Hvis vejret holder				(2)
		så		(3)

(1) = helsætning, (2) = ledsætning, (3) = ekko-ord

Bytte om-prøven

Hvis man er i tvivl om hvor mange ord der hører med til ledsætningen, kan man prøve at bytte om på ledsætningen og helsætningsstammens rækkefølge (læs mere om ledsætninger og helsætningsstammer).

Hvis vejret holder, skal vi ud at lege.

Vi skal ud at lege hvis vejret holder.

Inden det bliver mørkt, skal vi hente vasketøjet ind.

Vi skal hente vasketøjet ind inden det bliver mørkt

Hvis man sætter startkomma ...

Bemærk at hvis man sætter startkomma, så sættes startkommaet foran – og ikke efter – konjunktioner (bindeord) som som om og fordi. Dette kan ses når man bytter om på de to sætninger, fx

Jeg har det, som om jeg læser til eksamen.

Som om jeg læser til eksamen, har jeg det.

Jeg læser til eksamen, har jeg det som om.

Uheldet skete, fordi bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset.

Fordi bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset, skete uheldet.

Bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset, skete uheldet fordi.

Læs mere om undtagelserne fra reglen om at startkommaet altid sættes umiddelbart foran ledsætningen.

Disse artikler kunne måske også have interesse

• Find fem fejl
• Grønland får en ny og strengere sproglov
• § 25-28. Adjektiver
• Nye udtaler i københavnsk?
• Debat om besparelser på tolkebistanden