Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet valutabetegnelser
 

 

valutabetegnelser

Når man skriver et beløb, skal betegnelsen for møntenheden så stå før eller efter tallet?
af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet, 2014/3, 01.09.2014.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Når man skriver et beløb, skal betegnelsen for møntenheden så stå før eller efter tallet?

UdråbstegnSvar:

I løbende tekst står betegnelsen for møntenheden efter tallet. Men i tabeller og lignende kan det godt være hensigtsmæssigt at gøre det anderledes.

Der findes forskellige forkortelser, symboler og koder for valutaer. Det er blevet almindeligt i faglige sammenhænge at bruge de internationale valutakoder med tre bogstaver, men de traditionelle forkortelser for de nordiske valutaer er stadig i brug:

  1. kr. kroner

  2. dkr., DKK danske kroner

  3. ikr., ISK islandske kroner

  4. nkr. NOK norske kroner

  5. skr. SEK svenske kroner

Nogle valutaer har særlige symboler, og de er også i brug:

  1. £, GBP; p britiske pund; penny/pence

  2. $, USD; ¢ US-dollars, cent(s)

  3. ¥, JPY japanske yen

  4. , EUR euro

Disse forkortelser, symboler og koder er betegnelser for målenheder ligesom SI-systemets (metersystemets) symboler:

  1. m meter

  2. l liter

  3. kg kilogram

  4. MW megawatt

og de behandles i retskrivningen på samme måde som dem. Dvs. at de i løbende tekst stilles efter tallet og med mellemrum fordi de repræsenterer et ord som man siger efter tallet, ikke før:

  1. 10 kr., 100 skr., 15 $, 1.000.000 JPY

På engelsk er der ganske vist tradition for at symbolet for den store møntenhed sættes foran tallet uden mellemrum:

  1. £3,75; $100

mens symbolerne for de små enheder sættes bagefter med mellerum mellem tallet og symbolet:

  1. 5 p; 10 ¢

Det er ulogisk og uhensigtsmæssigt, og derfor bør man følge den almindelige retskrivningspraksis der gælder ved alle andre ord, at man skriver ordene i den rækkefølge man ville sige dem i, hvad enten de er skrevet helt ud eller repræsenteret ved forkortelser, symboler eller koder.

Man kan læse mere om retskrivningsproblemer i forbindelse med valutabetegnelser i Anita Mai Ågerup: Euroen, Nyt fra Sprognævnet 2000/4.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.