Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet imperativ af åbne
 

 

imperativ af åbne

Hedder det: "Åbn en lønkonto" eller "Åben en lønkonto".
Dansk Sprognævns svarbase, 30.10.1963.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hedder det: "Åbn en lønkonto" eller "Åben en lønkonto".

UdråbstegnSvar:

Det staves Åbn en lønkonto. Denne stavemåde følger reglen for dannelse af imperativ: infinitiv minus -e (hvis infinitiv ikke ender på -e, bruges infinitiv som imperativ, fx ).

Da det imidlertid er usædvanligt at et dansk ord ender på -bn, undgås imperativ af åbne ofte ved omskrivninger som: De skulle åbne en lønkonto, Hvorfor ikke åbne en lønkonto?

I det konkrete tilfælde kunne man i øvrigt med fordel anvende imperativ af et andet verbum end åbne, fx Få åbnet en lønkonto. Få en lønkonto. Opret en lønkonto.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.10.2011 af Ida Elisabeth Mørch.