Reglerne i standarddansk
Denne gennemgang er en vejledning i brugen af hans, hendes, sin m.fl. indenfor traditionelt standarddansk. Der er ikke tale om strenge regler for korrekthed, men om hvilke ord man skal vælge hvis man ikke vil vække opmærksomhed eller støde nogen. Imidlertid er der en udbredt vaklen i sprogbrugen, hvad der har været gennem meget lang tid, og man bør derfor være tolerant overfor fx regionale forskelle i sprogbrugen.
Henvisning til subjekt i singularis (grundled i ental)
Når den der ejer noget, er subjekt (grundled) i sætningen, henviser man med sin, fx
- Manden trak sin våde kasket af og stak den i lommen
- Han bor alene med sin hund
- Hun tager stadig ud og ser sin far spille gammelmandsfodbold
Det gælder både hvis sin kommer før subjektet, og hvis sin kommer efter subjektet, fx
- Pigen trak sin cykel på fortovet
- Sin cykel trak fru Jørgensen rundt om hjørnet
- Hun havde sin pæne blå kjole på, og håret var sat i sirlige krøller
- Efter sin eksamen arbejdede han som pædagog på en døgninstitution
Hvorfor?
I disse sætninger er hhv. manden, han, hun, pigen og fru Jørgensen subjekt, og da det er dem der henvises til, bruger man sin.
Hvis sætningen i stedet havde været:
- Pigen trak hendes cykel på fortovet
– havde hendes ikke henvist til pigen, men derimod en anden person (som ikke optræder i sætningen). Der ville med andre ord have været tale om at pigen trak en anden persons cykel.
I praksis er der ikke den store risiko for misforståelser, og i dialekter og regionale varianter af dansk gælder andre regler – her bruges sin ikke på samme måde som i standarddansk, dvs. man bruger hans og hendes mere.
Bemærk
I en sætning som:
- Hun hørte at hendes far var kommet på Facebook
– kan man ikke bruge sin, men skal bruge hendes. Det skyldes at hun er subjekt i helsætningsstammen, mens hendes far er subjekt i ledsætningen – og i denne sammenhæng svarer det til at de står i hver sin sætning.
Skjult sætning
En skjult sætning er en sætning der er indlejret i en oversætning. Den er ikke formet som en fuldstændig sætning eller ledsætning, men som en selvstændig betydningsmæssig helhed som man kan udlede af den grammatiske konstruktion. Et eksempel er Vi bad dem rejse hvor den skjulte sætning dem rejse kan omskrives til de rejser (eller de rejste).
Man bruger også sin når man henviser til subjektet i en skjult sætning, fx
- Camilla så Louise sidde på sin hest
(‘Camilla så Louise, og Louise sad på sin hest’ – hvor den skjulte sætning kan omskrives til Louise sad på sin hest).
Hvis man vil referere til det “rigtige” subjekt udenfor den skjulte sætning (her Camilla), bruger man som udgangspunkt også sin. Det vil altså sige at sin også bruges hvis der er tale om Camillas hest.
Sætningen Camilla så Louise sidde på sin hest er således flertydig – helt efter reglerne. Læs mere nedenfor.
Hvorfor?
Det svære ved denne regel er at afgøre om der er tale om en skjult sætning. En skjult sætning er indlejret i en oversætning, og den indeholder ikke et verbum (udsagnsord) bøjet i præsens (nutid) eller præteritum (datid), men derimod enten en infinitiv (navnemåde), et participium (lang tillægsform), et verbalsubstantiv (sætningsord) eller et adjektiv (tillægsord). En skjult sætning kan kendes på at den kan omskrives til en rigtig sætning uden at meningen bliver ændret væsentligt.
Oversigt over hvad der skal til for at man kan tale om en skjult sætning:
| Grammatisk krav | Eksempel |
|---|---|
| en infinitiv | jeg så ham køre i sin bil (han kører i sin bil) |
| et participium | hun fandt hende syngende sin sang af fuld hals (hun synger sin sang …) |
| et verbalsubstantiv | hendes mundtlige formidling af sine resultater var præcis og underholdende (hun formidler sine resultater …) han er i færd med bygningen af sin nye kajak (han bygger sin nye kajak) |
| et adjektiv | han betragtede ham som farlig for sine omgivelser (han er farlig for sine omgivelser) |
Den skjulte sætning indeholder en aktør (person) som der henvises til med sin, fx
- Alligevel ringede Inge til Tom og bad ham om at ringe til sin far (= han skulle ringe til sin far)
- På kalkmaleriet ser man ham som soldat siddende på sin hest (= han sidder på sin hest)
- Jens glædede sig over at se Peters store succes med brygningen af sin nye øl (= Peter havde succes med brygningen af sin nye øl)
Sætninger af denne opbygning kan principielt være flertydige da sin i nogle tilfælde både kan henvise til subjektet i den overordnede sætning og til subjektet i den skjulte sætning, fx
- Vores søn fandt ham liggende i sin seng
I sætninger af denne type kan man ikke afgøre om det er sønnens eller mandens seng – men det gør ikke brugen af sin forkert. Ofte vil man finde en måde at skrive sætningen om på så flertydigheden forsvinder.
I andre tilfælde vil man kunne bruge hans eller hendes for at fjerne en potentiel misforståelse. Man vil fx kunne skrive hendes i følgende sætning:
- Hun gav sin gesandt instrukser om at indskærpe hendes politik overfor kongen.
Det vil tydeliggøre betydningen: ‘gesandten indskærper hendes politik over for kongen’.
Sammenligninger med end og som
I sammenligninger med end og som bruger man normalt sin, men man kan også bruge hans/hendes, fx
- Hun er bedre kvalificeret til jobbet end sin/hendes mand
- Hun blev ved med at være lige så skaldet som sin/hendes far
- Anders på ti har prøvet flere forskellige ting end sin/hans søster.
Hvorfor?
Når det i sammenligninger er korrekt at bruge hans/hendes, skyldes det at man kan opfatte det andet sammenligningsled som en hel sætning, fx
- Hun er bedre kvalificeret til jobbet end hendes mand er
- Anders på ti har prøvet flere forskellige ting end hans søster har.
– og i sådanne tilfælde bruger man hans/hendes og ikke sin.
Sin eller dens/dets
Man bruger også sin når det subjekt man henviser til, ikke er en person; dens/dets kan dog også bruges, fx
- Skive Postkontor er ved at have afsluttet sin/dets store ombygning
- Regeringen har nu valgt at droppe sine/dens nedskæringer på uddannelsesområdet
- Efter sin/dets første ejer hed det Madsen-Mygdals hus.
Hvorfor?
I overensstemmelse med de overordnede regler kan man altid bruge sin, men når der ikke er tale om en person, kan man også bruge dens/dets.
Bemærk at når der henvises til et andet led end subjektet, bruges altid dens/dets, fx
- En fin udredning af barokbegrebet og dets mange betydninger.
Sin eller ens
Når det subjekt man henviser til, er ordet man, bruger man sin/sit/sine, fx
- Man kan selv vælge sin egen sandhed
- Man skal være varsom når man vælger sine husdyr
- Nu kan man trække sit horoskop i en computerstyret automat.
Bemærk
Ordet man har to possessive pronomener (ejestedord) nemlig ens og sin (sit, sine), og de bruges i forskellige konstruktioner.
Ens lægger sig til et substantiv (navneord) og kan aldrig referere tilbage til man som subjekt, fx
- At ens børn får selvtillid, er det vigtigste
- En bog kan ændre ens liv totalt
- Begge parter forventer at den anden skal opfylde ens behov
- Det er vigtigt at lytte til ens mavefornemmelse.
I eksemplet Det er vigtigt at lytte til ens mavefornemmelse vil man også kunne bruge sin og sige:
- Det er vigtigt at lytte til sin mavefornemmelse.
I denne analyse er den skjulte sætning (se ovenfor): man lytter til sin mavefornemmelse.
Når man er subjekt, bruger man sin til at referere tilbage, fx
- Hvis man aldrig har rodet med biler før, skal man være grundig i sit forarbejde
- Man betaler sine terminer indtil hele lånet er betalt ud
- Sådan går det altså når man følger sit begær.
Formuleringer med ens kan også bruges. Der er ganske vist nogle der regner dem for forkerte, så man kan komme ud for løftede pegefingre.
Faste vendinger
Derudover bruges sin også i visse faste vendinger, fx
- Vi havde i sin tid noget der hed egnsudviklingsloven
- Det er på sin vis mærkeligt at kæmpemusene lever
- Modellen går i al sin enkelthed ud på at tildele folk bonuspoint.
Se listen over faste vendinger med hans, hendes, sin.
Henvisning til et andet led end subjektet
Bemærk at når man henviser til noget andet end subjektet, bruger man aldrig sin men hans/hendes/dens/dets/ens, fx
- Jeg måtte låne hans træsko
- Derpå stjal han hendes fingerringe, tegnebog og et dankort
- Man gør det som man mener er det bedste for ens land.
Henvisning til subjekt i pluralis (flertal)
Når subjektet ændres fra singularis (ental) til pluralis, bruges deres (jeres, vores) og ikke sin. Det hedder Vincent leger med sin hund, og Vincent og Amalie leger med deres hund. På samme måde som jeg leger med min hund, og vi leger med vores hund.
Dvs. at når det subjekt man henviser til, er 3. person pluralis, bruges deres – og ikke sin/sit/sine, fx
- De fik udbetalt deres løn i penge
- Efter lidt tøven hanker de unge spejdere op i deres rygsække og soveposer
- Søren og hans kæreste tog deres cykler til stranden (her er hans kæreste en del af subjektet, og derfor hedder det ikke sin kæreste).
Der er en tendens til at bruge sin/sit/sine i denne type sætninger, især når sætningen er lang, og der er langt mellem subjektet og henvisningen (pronomenet). Tendensen er især stærk hvis objektet (genstandsleddet) er i pluralis. Sammenlign følgende eksempler med objekt i pluralis og singularis:
- Mange børn har svært ved at undvære deres/sine forældre i længere tid
- Mange børn har svært ved at undvære deres far i længere tid.
Efter hovedreglen er deres det korrekte i begge sætninger.
Undtagelser
Indeholder sætningen også ordet hver, kan man bruge begge dele, både sin/sit og deres/vores/jeres. Som hovedregel kan man bruge hver sin/sit når det substantiv (navneord) der kommer efter, står i singularis (ental), fx
- Alle gæster har taget hver sin telefon med i lommen
- Vi er alle sammen på hver sin plads
- Vi fik hvert sit arbejdsværelse.
Når det efterfølgende substantiv står i pluralis (flertal), bruges deres/vores/jeres, fx
- Vi ejer hver vores marker
- De havde hver deres daglige ture på hundreder af kilometer
- Før var vi specialister på hver vores områder
- Efterhånden får I hver jeres roller.
Hvorfor?
Tidligere var det almindeligt at bruge hver sin/sit/sine, og nogle ser stadig det som det eneste korrekte. Mange bruger dog i dag hver deres og synes det lyder underligt at bruge hver sin/sit/sine ved subjekter i pluralis. Lige meget hvad man gør, kan man altså risikere at folk synes man bruger sproget forkert.
