Genitiv (ejefald)

Hvordan danner man genitiv på dansk? Hedder det fx Susans grillbar, Susan's grillbar eller Susanses grillbar?

Hovedregel

Genitiv bruges når man vil angive et ejer- eller tilhørsforhold. Man sætter normalt –s på slutningen af ordet ved genitiv, fx

  • husets tag
  • drengens bold
  • Oles madpakke

Hvorfor?

På dansk udtaler man en s-lyd når man danner genitiv. Derfor tilføjer man også et når man skriver et ord i genitiv.

Undtagelser

Der er undtagelser fra hovedreglen ved:

  • ord der ender på –s-x eller -z
  • forkortelser
  • tal og symboler mv.
  • gruppegenitiver

Genitiv i ord der ender på -s, -x eller -z

Man bruger apostrof til at danne genitiv på ord der ender på –s-x eller -z, fx

  • et hus’ veranda
  • Alex’ veninde
  • Inez’ baby hedder Pelle.

Hvorfor?

Indtil udgivelsen af Retskrivningsordbogen 2001 var det tilladt at danne genitiv af fx Jens på tre forskellige måder: Jens’Jens’s eller Jenses. Reglen om at man altid danner genitiv på ord der ender på -s-x eller -z ved at tilføje en apostrof, er indført for at gøre reglerne enklere.

Genitiv ved forkortelser

Forkortelser der ender med et punktum, skal tilføjes -s:

  • vejarbejde på Kbh.s ringveje
  • en cand.ling.merc.s drømmejob

Forkortelser der ikke ender med et punktum, skal tilføjes ’s:

  • USA’s præsident
  • 2 cm’s mellemrum

Dog skal forkortelser der ender på –s, –z eller –x , tilføjes ’ (apostrof):

  • aids’ følger
  • SAS’ personale

Hvorfor?

På denne måde er der faste og enkle regler for genitiv ved forkortelser.

Undtagelser

Ved forkortelser der kan udtales som egentlige ord, er apostroffen valgfri:

  • Nato’s (eller NATO’smedlemslande eller Natos (eller NATOsmedlemslande.

I forlængelse heraf kan s‘et i afkortninger som fx com (af commercial eller company) eller org (af organisation), der kan udlæses som almindeligt ord, sættes direkte på:

  • Saxo.coms hjemmeside er Danmarks første internetboghandel

NB: Læs også Dansk Sprognævns svar om “Genitiv af com og dk, coms, dk’s, com’s”.

Genitiv ved tal og symboler

Efter ordenstal (altså tal der ender på et punktum) tilføjes -s:

  • Margrethe 2.s gravhund
  • Christian 4.s København

Efter taltegn og symboler tilføjes ’s:

  • Det var 2012’s største hit
  • Christian X’s hest
  • TV 2’s studieværter

Hvorfor?

På denne måde er der faste og enkle regler for genitiv ved tal og symboler.

Gruppegenitiv

Et enkelt genitiv-s kan omfatte en hel gruppe. Det vil sige at man kan nøjes med ét -s i fx

  • Peter og Astrids bryllup (hvis Peter og Astrid udgør en enhed, altså hvis de skal giftes med hinanden).
  • Peter, Astrid og Evas gave til Ole (hvis Peter, Astrid og Eva i fællesskab giver en gave til Ole).

Man kan også bruge flere s‘er i den slags forbindelser, men det kan betyde to forskellige ting:

  • Vi skal til Peters og Astrids bryllup

– kan betyde ‘Peter og Astrid skal giftes med hinanden’ eller ‘Peter og Astrid holder bryllup med hver deres partner’.

I betydningen ‘Peter og Astrid holder bryllup med hver deres partner’ vil man som regel tilføje et både, altså sige vi skal til både Peters og Astrids bryllup. Men det er ikke strengt nødvendigt.

På samme måde kan følgende eksempel også betyde to forskellige ting:

  • Peters, Astrids og Evas gaver til Ole

 kan betyde ‘Peter, Astrid og Eva har hver især givet Ole en eller flere gaver’ eller ‘Peter, Astrid og Eva har i fællesskab givet Ole nogle gaver’.

I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at forklare hvad man præcist mener.

Hvorfor?

Et enkelt genitiv-s kan omfatte en hel gruppe. Gruppen der består af (gavegiverne) Peter, Astrid og Eva behøver altså kun at få påhæftet et –s på det sidstnævnte medlem af gruppen, som i Peter, Astrid og Evas gave til Ole.