Lydskrift til angive lyden “er”

Spørgsmål:

Jeg studser over lydskriften til ordet plimsoller, [‘plemˌsʌlʌ]. Der er brugt det samme lydskriftstegn (et omvendt v) til stavebogstaverne o og er. Men er det ikke to forskellige lyde? Bør man ikke markere i lydskriften at det sidste omvendte v har en r-udlyd – hvilket jeg tydeligt kan høre udtaleren sige?

Svar:

I sig selv er der ikke noget mærkeligt i at fx bogstavet o og bogstaverne er indimellem udtales med samme lyd. Det danske skriftsprog er ikke fuldstændig lydret, og netop derfor bruger vi lydskrift til at gengive udtalen. Fx kan lyden [ʌ] også skrives med så forskellige bogstaver som ø (bøje), å (båt) eller u (brunch).

Imidlertid har du helt ret i at der kan være variation i lyden [ʌ] sådan som den bruges i Den Danske Ordbog. Hvis man vil vise forskellen mellem [ʌ] i betonede stavelser og i ubetonede stavelser, angiver man typisk sidstnævnte med tegnet [ɐ], der ligner et omvendt “a”. Ordet plimsoller ville altså i stedet for [‘plemˌsʌlʌ] skulle lydskrives [‘plemˌsʌlɐ], hvorved forskellen bliver tydelig.

Variationen mellem vokaler i betonede og ubetonede stavelser er et generelt fænomen som findes i større eller mindre grad for alle vokallyde. Om man anser forskellen for så stor at man vil skelne i lydskriften, er derfor i nogen grad et spørgsmål om smag og behag.

I Den Danske Ordbog har man på et tidligt tidspunkt valgt ikke at skelne mellem fuldvokalen [ʌ] og den såkaldte schwa-vokal [ɐ] – ligesom man for andre vokaler heller ikke skelner mellem den betonede og ubetonede version. Årsagen til dette valg er at de to lyde ligger utrolig tæt rent lydligt, og at forskellen primært beror på en forskel i distribution: Schwa-vokalen [ɐ] findes kun i ubetonede stavelser, og derfor er den mere påvirkelig af de omkringliggende lyde.

På dette punkt følger Den Danske Ordbog bl.a. Den Store Danske Udtaleordbog fra 1990.

Andre ordbøger har indimellem truffet andre valg. I udtaleordbog.dk har man for eksempel valgt at skelne mellem de to vokaler og altså bruge én vokal for fuldvokalen og en anden, schwa-vokalen [ɐ], for de ubetonede udgaver.

Kirsten Appel, januar 2025

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.