Habitat – hvilket køn er ordet?

Spørgsmål:

Jeg er forfatter og medforfatter på en lang række lærebøger i biologi gennem de seneste 25 år. I forbindelse med disse bøger indgår begrebet habitat flere gange.

I 00’erne skrev jeg bøger med nogle ældre kolleger som alle tre var store kapaciteter inden for området økologi. Det sagde alle med én stemme at det hed “en habitat” og “habitaten”, og at folk generelt ikke kunne finde ud af det, men sagde “et habitat” og “habitatet”. Derfor skrev vi en habitat i de bøger vi udgav.

Men nu er jeg blevet gjort opmærksom på at der på jeres hjemmeside står “et habitat” og “habitatet” – selvom vi gennem alle årene har brugt “en habitat” og “habitaten” i mine senere biologibøger. Måske fejlagtigt, tilsyneladende i hvert fald.

Sproget udvikler sig selvfølgelig, men hvad er årsagen til dette skifte? Og er der tale om et skifte, eller var de gamle og ellers ekstremt kompetente undervisere fra tidligere helt forkert på den fra starten af (og dermed også de gamle lærebøger fra 1990’erne)?

Med venlig hilsen

Thomas, lektor i biologi, bioteknologi og idræt

Svar:

Det korte, men lidt kedelige svar er at Den Danske Ordbog har intetkønsformen “et habitat” fordi vi ønsker at følge dansk retskrivning, og ifølge Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen er ordet intetkøn på dansk. Sådan har det været siden ordet kom med i Retskrivningsordbogen i 1996. Det udelukker dog ikke en fagsproglig tradition for fælleskøn.

I vores tekstsamling kan jeg fx konstatere en vis vaklen, omend intetkønsformen (et habitat) er den dominerende form. At der er vaklen, skyldes især at Wikipedia overvejende bruger fælleskønsformen (en habitat), og det er vel typisk faglige tekster der optræder dér.

Situationen minder måske lidt om den dine kolleger inden for kemi befinder sig i når de skriver fagtekster. Man kan godt blive lidt til grin blandt sine kolleger hvis man (omend det er korrekt) insisterer på at skrive klor, akryl, ætylen osv. frem for de fagligt etablerede former chlor, acryl, ethylen (jf. Dansk Kemisk Nomenklatur).

Så hvad du vælger, afhænger nok af hvem målgruppen for dine lærebøger er: Hvis det er undervisningsbøger til gymnasieelever, er det klogt at ændre praksis, for de skal jo undervises efter den officielt godkendte retskrivningsnorm, dvs. den der står i Retskrivningsordbogen (et habitat). 

Hvis det derimod er en bog for fagkolleger, er du ikke på samme måde forpligtet til at følge normen, men er mere frit stillet til at vælge de former du foretrækker, herunder dem der er etablerede i fagmiljøet. Du kan evt. tage en snak med din redaktør om det – det kan jo være dit forlag har en politik på området.

Lars Trap-Jensen, april 2024