book

agurketid

Nyt fra Sprognævnet, 1990/3, 01.09.1990.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?

UdråbstegnSvar:

Ordet agurketid er en oversættelse af tysk Sauregurkenzeit ‘(de) sure agurkers tid’. Denne tyske betegnelse er forekommet på tryk siden 1780 og menes at være brugt spøgende af handlende i Berlin om den forretningsmæssigt stille tid om sommeren, hvor agurkerne modnedes i Spreewald ved Berlin og blev solgt i byen, bl.a. til at blive lagt i lage, en yndlingsspise blandt berlinerne. Siden omkring 1850 spredte udtrykket sig fra Berlin som en faglig betegnelse hos dagspressens folk for den nyhedsfattige tid om sommeren, hvor aviserne må ty til beretninger om søslanger og lign. af lutter stofmangel.

Uddybning:

Det danske ord agurketid kendes på tryk tilbage til 1897.

På norsk bruges agurktid i samme betydning som på dansk. Engelsk har (tidligst fra slutningen af 1600-årene) haft en tilsvarende betegnelse: cucumber time eller cucumber season (cucumber = agurk). Det vides ikke om der er nogen forbindelse mellem disse engelske udtryk og det tyske. På moderne engelsk bruges udtryk som the silly season. På nederlandsk har man brugt komkommertijd siden 1870’erne, måske efter engelsk og/eller oversat fra tysk (komkommer = agurk, jf. fransk concombre, latin cucumis).

På italiensk findes der tilsvarende dialektudtryk fra Toscana (egnen omkring Firenze): mese dei cipolloni, mesi dei cipolloni, stagione dei cipolloni ‘de store løgs måned (måneder, sæson)’. På spansk kalder man perioden for ‘søslangens tid’: la época de la serpiente de mar. På svensk siger man dödsäsong, rötmånad (egl. forrådnelsesmåned), på fransk morte-saison (= død sæson), période creuse (= mager, sløj periode), på portugisisk canicula (= hundedagene), på russisk satisje (= stilhed, stille tid).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.01.2015 af Ida Elisabeth Mørch.