Svar:

Vi har kigget på hvordan international lov og folkeret bruges i en række avisartikler.

International lov bruges i nogle tilfælde helt konkret om en ‘lov som er international’, fx Det er som regel kun obligationer udstedt under international lov, der giver investorerne mulighed for i praksis at trække landet i retten. (Berlingske 5.11.2012).

Som du har bemærket, bruges det også synonymt med folkeret, og international (humanitær) lov ser i det følgende eksempel ud til at være en direkte oversættelse af det engelske international law, fx “De vilkårlige bombardementer af befolkede områder med eller uden advarsel er i modstrid med international humanitær lov,” siger Johannes van der Klaauw ifølge Reuters. (Berlingske 23.12.2015).

Så vidt vi kan bedømme, kunne der i dette eksempel lige så godt have stået folkeretten i stedet for international humanitær lov.

Ifølge Den Danske Ordbog (Ordnet.dk/DDO) betyder folkeret ‘sæt af retlige konventioner der gælder for forhold mellem selvstyrende samfund’, og ordbogen giver dette eksempel: at vilkårlig bombning af civile i beboelsesområder er i strid med folkeretten, hersker der ingen tvivl om. (Information 28.3.2020).

Der er også eksempler hvor begge udtryk bruges i samme sætning, sandsynligvis for at variere sproget og udfolde emnemæssige nuancer. I dette eksempel tales der først om international menneskerettighedslovgivning og derefter om den humanitære folkeret:

Den nye knopskydning i FN går under forkortelsen IIIM, der står for The UN International, Impartial and Independent Mechanism, og den skal indsamle, opbevare og konsolidere beviser på overtrædelser af international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret begået i Syrien siden marts 2011 til brug for et fremtidigt retsopgør. (Berlingske 5.3.2017).

Når vi kigger nærmere på brugen af de to udtryk i to landsdækkende dagblade i årene 2011- 2016 (5 år hvor vi har sammenlignelige data fra begge dagblade), kan vi se at udtrykkene bruges i alle årene, og at folkeret/folkeretten bruges mest.

I 2012 bruges udtrykkene i Berlingske i et antal artikler som fordeler sig således:

international lov: 10

folkeret (inkl. folkeretten): 15

I 2012 bruges udtrykkene i Politiken tilsvarende:

international lov: 6

folkeret (inkl. folkeretten): 44

I 2014, hvor Rusland invaderede Krim, tales og skrives der meget om emnet, og fordelingen er således:

Berlingske

international lov: 8

folkeret (inkl. folkeretten): 38

Politiken

international lov: 7

folkeret (inkl. folkeretten): 57

De øvrige års avisdata viser ikke store udsving i brugen af de to udtryk.

Tallene viser at folkeret og folkeretten står stærkt i sprogbrugen i landsdækkende dagblade, og de viser at international lov bruges på et stabilt (lavfrekvent) niveau gennem 2011-2016.

Selvom det kan medføre irritation for dig og andre, er det muligt at international lov med tiden gradvist bliver mere almindeligt – om det en dag bliver hyppigere end folkeret, eller om de vil blive brugt side om side, vil vise sig.