book

dimission eller translokation?

af Jørgen Schack, Nyt fra Sprognævnet, 2016/3, 17.06.2015.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvad kaldes egentlig gymnasiets afslutningshøjtidelighed?

UdråbstegnSvar:

Der er lidt forvirring på området, men den almindelige betegnelse for selve højtideligheden på et gymnasium e.l. er translokation. Ved denne højtidelighed bliver studenterne dimitteret (dvs. de forlader skolen og sendes videre i systemet). Vi har konsulteret diverse opslagsværker og søgt i forskellige kilder på nettet, og det viste sig bl.a. at mange studenter holder dimissionsfest (dvs. afgangsfest), ikke translokationsfest. Det giver jo god mening, for translokationen er udelukkende det der finder sted på gymnasiet (med rektors tale og hvad der ellers hører til).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.12.2016 af Ida Elisabeth Mørch.