Svar:

Det korrekte er Kongernes Lapidarium. Valgfriheden mellem endelserne -ium og -ie er kun mulig ved 50 ord i den nugældende Retskrivningsordbog fra 2012, og lapidarium er ikke iblandt dem. I bemærkningerne til retskrivningsændringerne står der at formen med –ie ikke bruges ved sjældne og lærde ord som fx antependium, beneficium, diplomatarium, refektorium, testimonium (jf. Jørgen Schack: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?, Nyt fra Sprognævnet 2009/4, s. 20-23). Lapidarium kan betragtes som sådan et sjældent og lærd ord. Lapidarium findes ikke i Ordbog over det Danske Sprog, Den Danske Ordbog eller Retskrivningsordbogen 2012.

Ifølge Sprognævnets nyordsordbog Nye ord i dansk 1955 til i dag (www.dsn.dk/noid) er lapidarium første gang registreret i almensproget i 1987. Ordet forklares som ’en samling af bevaringsværdige gravsten’, og der anføres følgende citat:

“”lapidarium for forfaldne, men dog bevaringsværdige fragmenter af gammel billedhuggerkunst” (Berlingske Tidende 18.12.1995)”

Lapidarium kan også slås op i Munksgaards Fremmedordbog fra 1997 og i Den Danske Netordbog på Ordbogen.com. Her er det defineret som hhv. ’samling af mindesten’ og ’samling af grav- eller mindesten’.

Der findes også en kort beskrivelse på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/ Lapidarium) og i Gyldendals Store Danske Encyklopædi på nettet.

Søger man på Googles danske sider, finder man ca. 2000 forekomster af lapidarium og kun 2 af lapidarie. Her bliver det tydeligt at lapidarium fortrinsvis anvendes i kirker og sogne om samlinger af gravsten fra nedlagte grave. Forudsætningen for at indlemme en gravsten i lapidariet er at gravstedsejeren har overdraget retten til gravstedet til kirkegården, og at menighedsrådet har givet sin godkendelse.

Vi kan konkludere at ordet lapidarium er forholdsvis sjældent brugt, og at formen lapidarie er endnu mere sjælden. Derfor er der ikke valgfrihed.