Svar:

Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003, www.ordnet.dk/ddo) anfører under opslagsordet barn kun den ene af de to betydninger:

slang; dreng el. pige som man ikke er biologisk far el. mor til, men er blevet stedfar el. stedmor til i kraft af et nyt parforhold; jævnfør papfar, papmor

Og det samme gør Politikens Slangordbog, 4. udg. 1993, men ikke tidligere udgaver.

Men udtrykket kan også have den anden betydning, som det følgende citat fra Politikens Sproghjørne, 28.10.1992, viser:

Børn på gule plader er da børn som man kun ser på en særlig weekend-ordning (hvor den anden part følgelig ikke har dem). Til gengæld er de billigere i drift, end hvis man havde dem fast boende.

Børn, uden modifikationer, er åbenbart de børn som man er biologisk forælder til, og som hører til ens husstand. Der er altså både et biologisk og et socialt kriterium. Børn på gule plader opfylder kun et af de to kriterier. Enten deler man husstand med dem uden at være biologisk forælder til dem, eller man er biologisk forælder til dem, men deler ikke husstand med dem. Og børn der ikke opfylder nogen af kriterierne, er jo så andres børn:

(tekst fra figur s. 13)

fælles husstand, biologisk forælder: børn

fælles husstand, ikke biologisk forælder: på gule plader

ikke fælles husstand, biologisk forælder: på gule plader

ikke fælles husstand, ikke biologisk forælder: (andres børn)

Udtrykket er en metaforisk anvendelse af det samme udtryk om biler. Biler på gule nummerplader er belagt med lavere afgifter end biler på hvide plader, men der er visse begrænsninger på anvendelsen af dem. Det er en ordning der har eksisteret siden 1950. Men den metaforiske anvendelse af udtrykket på gule plader har vi ikke fundet tidligere end 1990:

“De sidste knap tre år har han boet sammen med skuespiller-kollegaen NN og hendes datter ’på gule plader’, som [han] udtrykker det (Interview i Ekstra Bladet, 17.8.1990)”

Journalisten har været meget omhyggelig med at gøre opmærksom på at udtrykket stammer fra den interviewede, ikke fra hende selv. Det skyldes formentlig at udtrykket enten ikke var blevet gængs endnu, eller at det ikke har været helt acceptabelt – én ting er jo at man kommer billigt til en bil, børn er alligevel noget andet.

Og det er ikke helt klart hvordan udtrykket skal forstås: Meningen kan være at den interviewede har en datter på gule plader, eller at hans kæreste har det, eller at forholdet er på gule plader.

Det tidligere nævnte klip fra Politikens Sproghjørne, som er næsten samtidigt med klippet fra Ekstrabladet, er et svar på et spørgsmål om udtrykkets betydning. Det at der bliver stillet sådan et spørgsmål, tyder på at udtrykket var nyt dengang, og det at svaret bliver offentliggjort, tyder på at redaktionen har ment at det havde almen interesse, sandsynligvis fordi det var nyt. Så det er sandsynligt at udtrykket stammer fra slutningen af firserne, selv om grundlaget for metaforen er en del ældre. Svaret slutter med et forbehold over for anvendelsen. Udtrykket regne(de)s åbenbart for mandehørm i visse kredse:

“Det opfattes af børnehavepædagoger som et udpræget mande- og mand-til-mand udtryk. (Sproghjørnet, Politiken, 28.10.1992)”

Vi ved ikke om udtrykket på gule plader kunne bruges om kærester dengang, men det kan det i dag. Det følgende citat stammer fra en blog hvor man diskuterer problemer med fradrag i førtidspensionen når husstandsforholdene ændrer sig. En kæreste på gule plader er åbenbart én man ikke deler husstand med:

“Så hellere være enlig og kunne klare mig selv. Eller have en kæreste på gule plader, hvor hver passer sin egen økonomi og har hver deres egen dør. (http://www.k10.dk/ showthread.php?t=22388&page=3, dateret 3.4.2012, set 31.5.2012)”

Og det kan bruges i endnu videre betydning. Det følgende citat stammer fra et debatindlæg om linjefaget Dansk som andetsprog på læreruddannelsen – kritikken går ud på at ingen af underviserne har taget ansvar for faget som helhed, kun for den del de opfattede som deres egen:

“Et linjefag – på gule pladerMen faget er for os studerende kommet til at fremstå som fragmenteret, fordi undervisningen i sprog har været adskilt fra undervisningen i kultur. (http://www. ufe.dk/upn_public/print.php?id=229, set 31.5.2012, men det fremgår andetsteds i teksten at den må være skrevet omkring 2003)”