Svar:

For det første spørgsmålet om en mulig dansk ækvivalent til life science. Sprognævnets holdning er at det er problematisk, ud fra et sprogligt synspunkt, at bruge den engelske betegnelse life science på dansk, idet ordet vanskeligt lader sig bøje på dansk. Det vil endvidere skabe problemer mht. afledninger fx fra substantiv til adjektiv, jf. videnskab – videnskabeligt. Vi vil derfor foreslå at man bruger betegnelsen biovidenskab, som både kan bøjes og afledes efter det normale danske mønster. Vi har også overvejet ordet livsvidenskab, men det giver hos nogle (forstyrrende) associationer til livsfilosofi.

Det kan tilføjes at der findes ca. 12.700 forekomster af biovidenskab på internettet når man med Google søger på danske sider. Desuden oversættes life sciences altid til biovidenskab i EU-sammenhænge.

For det andet spørgsmålet om en definition af life science. Vi har fundet definitioner af life sciences (flertalsformen) i enkelte engelske ordbøger. I Macmillans English Dictionary (2002) defineres det som “subjects that involve the study of people, animals and plants” (‘fag som omfatter studiet af mennesker, dyr og planter‘). I The New Oxford Dictionary of English (1998) defineres det som “the sciences concerned with the study of living organisms, including biology, botany, zoology, microbiology, physiology, biochemistry, and related subjects. Often contrasted with physical sciences” (‘videnskaber som beskæftiger sig med studiet af levende organismer, inklusive biologi, botanik, zoologi, mikrobiologi, fysiologi, biokemi og beslægtede emner. Ofte i modsætning til de fysiske videnskaber‘).

Et andet bud på en definition kommer fra den tysksprogede del af Wikipedia, som i oversættelse er følgende:”En gruppe naturvidenskabelige forskningsretninger med stærk interdisciplinær orientering som (ikke udelukkende, men overvejende) beskæftiger sig med anvendelsen af videnskabelige erkendelser fra den moderne biologi, kemi og humanmedicin såvel som tilgrænsende områder; desuden arbejdes der målrettet ud fra et markedsøkonomisk mål (i modsætning til grundforskningens mål). På tysk bruges også betegnelsen biovidenskab (Biowissenschaften). (www.wikipedia.de)”

I den tyske ordbog Das Grosse Fremdwörterbuch (Duden 1994) defineres Biowissenschaften som “Gesamtheit der zur Biologie gehörenden Wissenschaftszweige” (‘helheden af de discipliner der hører til biologien‘).

Life science er ikke med i danske ordbøger, men i avisdatabasen InfoMedia kan man se hvordan det bruges på dansk.

Så vidt vi kan se af eksempler fra InfoMedia, anvendes life science i almensproget på to delvist forskellige måder.

1. 1. Inden for den markedsøkonomiske verden om biotekvirksomheder, dvs. bioinformatik, bioteknologi og genomforskning samt stamcelleteknologi. Et eksempel fra Berlingske Tidende:”Seniorpartner i Novo A/S og formand for venturekapitalisternes brancheforening, Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) Ulrik Spork konstaterer endvidere, at life science markedet aldrig har været billigere end nu. »Vi er indstillet på fortsat at accelerere aktiviteten i 2004. For life science har efter min mening bevist, at segmentet skaber værdier, og der ligger stadig et stort utappet potentiale i life science,« siger han til tidsskriftet Venture og konstaterer, at danske medicovirksomheder har gode forudsætninger for at samarbejde med virksomheder på det vigtige amerikanske marked. Et eksempel på en life science-virksomhed er dansk-amerikanske Arcadia, som fornylig blev noteret på den amerikanske vækstbørs Nasdaq. (Berlingske Tidende13. september 2004)”

2. 2. Inden for universitetsforskning om “sundhed og naturvidenskab”, desuden menes “forskning i alt levende fra dyre-, plante- og menneskelivet med særlig fokus på forebyggelse og helbredelse af sygdomme”. Desuden præciserer følgende citat hvor mange discipliner det omfatter:”Life Science-området kobler de traditionelle KVL-fag – veterinærmedicin, plante- og jordbrugsvidenskab, fødevarer og ernæring – med fagområder som bl.a. bioteknologi, medicin, farmaci, biologi, folkesundhed, miljø og kemi. (Jyllands-Posten 14. sept. 2006)”

Man skal altså være bevidst om at man ved at bruge life science kan vække associationer til bioteknologiselskaber og mulighederne for at anvende forskningen markedsøkonomisk.

For det tredje spørgsmålet om hvor længe ord og begreber er om at få fodfæste. Der har været et lignende spørgsmål om faget folkesundhedsvidenskab. Ordet, som er en ækvivalent til engelsk science of public health, er nu etableret i dansk. Det bruges konsekvent inden for de undervisnings- og forskningsinstitutioner som står for uddannelse og forskning i faget. Ordet blev introduceret omkring 1995. Slår man op i InfoMedias avisdatabase, kan man se at allerede fra 1997 var der ca. 30 eksempler på ordet. Og allerede da blev folkesundhedsvidenskab brugt uden nogen forklarende reference til science of public health eller andre forklaringer. I 2005 og 2006 er der ca. 150 artikler med ordet folkesundhedsvidenskab om året.

Det kan være afgørende for hvor hurtigt og godt en ny betegnelse slår an i sproget, om der i faglige kredse er tilslutning til jeres institutions nye navn. Det vil derfor være tilrådeligt at man blandt fagfolk laver en form for høring for at sikre en god opbakning til det nye navn – ikke mindst hvis det kommer til at omfatte det forholdsvis nye ord biovidenskab som en dansk ækvivalent til life science.