Svar:

Sprognævnet vurderer at udtrykket er uetableret på dansk, og vi er enige i at der må være tale om en oversættelse fra engelsk. Hvis man anvender udtrykket, skal man derfor være opmærksom på at nogle muligvis vil opfatte udtrykket som en (kritisabel) anglicisme.

Udtrykket er ikke at finde i Sprognævnets ordsamling. Det optræder heller ikke i Den Danske Ordbog (2005) eller i Politikens Nudansk Ordbog (3. udg., 2005), der begge er ordbøger over moderne dansk, eller i Ordbog over det danske Sprog, der dækker sproget fra ca. 1700–1950. Udtrykket synes således ikke at være veletableret i moderne dansk, og det ser heller ikke ud til at have været udbredt i ældre dansk.

I overensstemmelse hermed har udtrykket ikke nogen særlig udbredelse i avisdatabasen InfoMedia eller på danske hjemmesider. En søgning i InfoMedia i perioden fra d. 1.1.1986 frem til d. 3.11.2006 giver fire hits på udtrykket, to på stå tidens prøve og to på stået tidens prøve. Det første eksempel på udtrykket i InfoMedia er fra 1999. En søgning d. 1.11.2006 ved hjælp af søgemaskinen Google gav i alt ti hits på udtrykket, fem på stå tidens prøve, to på står tidens prøve og tre på stået tidens prøve.

Der er næppe tvivl om at udtrykket er en oversættelse af udtrykket stand the test of time, der nævnes i The New Oxford Dictionary of English (1998) under opslagsordet test. Ordbogen angiver at udtrykket betyder ‘last or remain popular for a long time‘, altså at noget viser sig holdbart eller forbliver populært i lang tid. At dømme ud fra eksemplerne fra InfoMedia, danske hjemmesider og dit eget eksempel fra Den Danske Encyklopædi ser det ud til at betydningen er den samme på dansk.

Den danske version af udtrykket forekommer muligvis mange upåfaldende fordi det minder om nogle veletablerede danske udtryk, fx stå sin prøve og stå noget igennem. Udtrykket kan imidlertid virke påfaldende. Hvis man gerne vil undgå at nogle studser over ens sprogbrug, anbefaler vi derfor at man undgår udtrykket. Det gælder imidlertid at det danske sprog hele tiden udvikler sig, fx ved at der opstår nye faste vendinger, bl.a. under påvirkning fra andre sprog. Vi ser således ikke noget principielt problem i at anvende udtrykket.