Svar:

Der er ikke nogen tvivl om at iværksætteri findes, og det er uanset om ordet kan slås op i Retskrivningsordbogen eller ej. Der findes masser af eksempler på almindelige ord der af pladshensyn ikke findes i Retskrivningsordbogen, fx kaffeautomat og cykelpumpe. I øvrigt godkender Dansk Sprognævn ikke ord. I Sprognævnet konstaterer vi blot om et ord findes, om nye ord følger de gængse regler for orddannelser, og om ord fx er positivt eller negativt ladede.

Det er rigtigt at iværksætteri ikke findes i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001). Ordet er heller ikke med i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udg., 2005, i Pia Jarvad: Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998 (Gyldendal, 1999) eller i Den Danske Ordbog (2003-2005). Det betyder imidlertid ikke at ordet ikke eksisterer, og en søgning i vores egne samlinger og i artikeldatabasen Infomedia (www.infomedia.dk) giver da også flere eksempler. Det ældste belæg på iværksætteri vi har fundet, er fra Politiken og lyder:”I en tid, hvor der er langt mellem solstrejfene i dansk erhvervsliv, har en lokal landsbysmed, Leif Hvidt-Nielsen, og hans to sønner, vist et smukt eksempel på iværksætteri og på et par år fået optimismen tilbage til Nakskov (Politiken, 22.12.1991)”

Et nyere eksempel er fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner og lyder:”Vejle bedst til iværksætteri. Kurser, coaching og gode rammer. Det er bare noget af det, Vejle Kommune kan tilbyde borgerne for at fremme iværksætterlysten. Vejle er derfor blevet kåret som årets Iværksætterby (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 14.6.2007)”

I begge citater bruges iværksætteri i en positiv betydning. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis altid at være. Aage Hansen skriver således i Moderne Dansk, Grafisk Forlag, 1967, bd. 2, s. 284, at endelsen –eri kan angive “en handling eller foreteelse som ufin, uheldig, latterlig, utiltalende, eller som overdreven, umådeholden eller forvrænget”, og at substantiverne først og fremmest dannes til verber med nedsættende betydning, fx “griseri” og “smøleri”. Endelsen –eri kan også anvendes sammen med substantiver, ofte med nedsættende betydning, fx “tyveri”, “falskneri og “pedanteri”, skriver Aage Hansen sammesteds, eller “til substantiver med neutral betydning”. Her nævner han “fædrelanderi”, “københavneri”, “kineseri” og “kammerateri”, men der er næppe tvivl om at i hvert fald “københavneri” og “kammerateri” i dag har en negativ klang. Det er klart at set i sammenhæng med de eksempler på ord med –eri jeg lige har nævnt, er iværksætteri noget negativt, og der er da også flere af Sprognævnets medarbejdere der opfatter iværksætteri som noget negativt. Andre – og det er nok især de yngre medarbejdere – mener derimod at ordet er neutralt eller måske endda positivt ladet som i de citerede eksempler. Det kan skyldes at iværksætteri jo i sin struktur minder om helt neutrale ord som fiskeri og byggeri.

Konklusionen bliver dermed at iværksætteri findes og bruges og for mange er et ganske neutralt ord, men at der er folk der kan opfatte ordet negativt.

Uddybning: