Svar:

Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2001, oplyser at nulte i matematik bruges om ‘ordenstallet til nul’, fx Når man sætter et tal i nulte potens, er det altid lig med 1. Ordet har været med i Retskrivningsordbogen siden 1986, men er dog noget ældre. Den matematiske brug af ordet er fx omtalt i Aage Hansen: Moderne Dansk, bd. 2, 1967, s. 392: I matematikken er [endelsen] -te udnyttet i n’te potens og den nulte potens“.

Uddybning:

I de senere år har man dog ganske rigtigt også kunnet støde på ordet nulte i andre sammenhænge. Allerede i 1974 kunne man således høre en radioudsendelse med titlen Det ellevte skoleår og det “nulte”, i norsk er der eksempler fra begyndelsen af 1970’erne på udtrykket nulte time om ‘timen før første undervisningstime’, og betegnelsen nulte klasse har i hvert fald været kendt i dansk siden begyndelsen af 1990’erne: ““Ja, i dag er det i hvert fald dobbelt så sjov som at være hjemme”, mente Peters kammerat Mark Andersen-Crohn, der også går i nulte klasse (Berlingske Tidende, 20.2.1994)” ““Det farligste på hele skolen er de store drenge”. Det synes Silke Stokholm fra 3. A. “De er alt for voldsomme – da jeg gik i nul’te, fik jeg en bold i hovedet af dem. Så hårdt, at jeg skulle op til skolelægen – men hun var der ikke, og så klarede jeg det selv,” husker Silke (Berlingske Tidende, 7.5.1996)” “Det er en stor dag for de 22 elever i nulte c på Katrinebjergskolen i Århus. Men også for læreren, Inger Marie Bach Jensen (Berlingske Tidende, 6.8.1996)” “Først efter nulte begynder livet for alvor. Det véd ethvert skolebarn. Jyllands-Posten var med på sidelinien, da 1. a begyndte på Læssøesgades Skole i Århus (Jyllands-Posten, 13.8.2000)” En lidt nyere parallel finder man i betegnelsen nulte g.: “Unge med indvandrerbaggrund skal have et bedre indblik i dansk sprog og kultur inden de begynder i gymnasiet. Derfor vil Langkjær Gymnasium i Tilst til næste år gerne tilbyde de unge et ekstra år i gymnasiet, den såkaldte nulte g.-klasse. Det vil give dem bedre mulighed for at følge undervisningen i 1.g. (Jyllands-Posten, 31.5.2001)” I musikkredse bruges desuden undertiden betegnelsen den nulte symfoni. Den dækker over et værk af komponisten Anton Bruckner (1824-1896) skrevet flere år før den symfoni der er kendt som hans første: “Klarheden prægede Radiosymfoniorkestrets udgave af denne nulte symfoni, men der var også plads til at styre mod de udtryksmæssige højdepunkter, der er belønningen i Bruckners musik. Ligesom inderligheden var til stede som en vigtig medspiller (Berlingske Tidende, 14.1.1995)” Ordet nulte bruges altså i stigende grad om noget der kan siges at befinde sig umiddelbart før det første i en række. Nulte klasse befinder sig umiddelbart før første klasse, nulte g. umiddelbart før 1. g. osv. Derimod vil man nok ikke kunne finde eksempler som den nulte gang jeg så dig … eller hun mindedes deres nulte møde.

Inden for den pædagogiske verden har nulte klasse vist efterhånden næsten udkonkurreret børnehaveklasse. En del sprogbrugere vil dog nok stadig – ligesom du – finde betegnelsen nulte klasse påfaldende, og det kan naturligvis være en grund til at undgå den.