Svar:

Spørgsmålene har fået særlig aktualitet efter 11. september 2001, og ikke blot i Danmark. Taleban/Taliban er oprindelig persisk og betyder ‘studerende ved en religiøs skole’. I dag bruges ordet udelukkende om den militante islamiske gruppering der begyndte at operere i Afghanistan i slutningen af 1994, og i denne betydning er ordet kommet ind i en lang række sprog.

I overensstemmelse med entydig praksis i norske aviser anbefaler vores kollegaer i Norsk språkråd skrivemåden Taliban. En person som er med i Taliban, kaldes tilsvarende en talibaner på bokmål (i flertal: talibanere) og ein talibanar på nynorsk (i flertal: talibanarar). På svensk bruges ligeledes i-formen. Svenska språknämnden anbefaler således en taliban – flere talibaner.

I dansk er situationen lidt mere broget. I Sprognævnets ordsamlinger er de ældste eksempler med stavemåden Taliban, men formen Taleban er hurtigt kommet til. Man kan også støde på skrivemåden Thaleban, men den har dog ikke den store udbredelse. Ritzaus Bureau har for nylig vedtaget at bruge formen Taliban, mens en lang række andre nyhedsmedier foretrækker stavemåden Taleban. Sidstnævnte er også den form man finder i et opslagsværk som Den Store Danske Encyklopædi.

Både Taliban og Taleban står stærkt i sprogbrugen. En søgning blandt danske hjemmesider på internettet gav således 1450 eksempler på stavemåden Taleban og 2020 forekomster af Taliban. Et tilsvarende billede tegner sig efter søgninger i Polinfos databaser, der indeholder over seks millioner artikler fra landsdækkende danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer: Både Taliban og Taleban bruges. De to konkurrerende stavemåder svarer endvidere til de to udtaler af ordet som vi kender, og indtil videre må begge former derfor anses for korrekte. Det ser dog ud til at udviklingen går i retning af Taliban, og på længere sigt vil den muligvis blive enerådende. En person med tilknytning til organisationen kan tilsvarende skrives på to måder, talibaner eller talebaner:

1. en talibaner – talibaneren – talibanere – talibanerne
2. en talebaner – talebaneren – talebanere – talebanerne

Hvad angår det andet spørgsmål, er der lidt flere forhold der må tages i betragtning. Dansk har i tidens løb indlånt flere ord fra arabisk, fx algebra, ciffer, alkymi, hasard, hash(ish), massage, alkohol, alkove, kaffe, marcipan, sirup, karaffel, sofa og madras. I ord som alkohol, alkove og algebra genfinder man den bestemte artikel al. I proprier (egennavne) er der i dansk tradition for at gengive artiklen med lille begyndelsesbogstav og bindestreg mellem al og den efterfølgende størrelse. Encyklopædien medtager fx opslagene al-Fatah, al-Qahira (arabisk for ‘Cairo’), al-Qasimi og al-Najaf. Det “egentlige” navn (andetleddet) skrives med stort. Denne praksis vil vi også anbefale i dette tilfælde.

Vokalen i den danske udtale af ordet kan principielt gengives med både ae og ai (og aj). Stavemåden med ae synes dog at have størst støtte i sprogbrugen. En søgning på internettet gav således over 2000 eksempler på stavemåden al-Qaeda, mens der var under 400 forekomster af stavemåden al-Qaida. I Polinfos databaser forholder det sig på samme måde; her er stavemåden al-Qaeda den dominerende. Skrivemåden al-Qaeda bruges endvidere af Ritzaus Bureau.

I overensstemmelse med dansk tradition og sprogbrug på området vil vi altså anbefale skrivemåden al-Qaeda.

I sammensætninger med led der indeholder en bindestreg, sættes der bindestreg mellem sammensætningens dele (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, § 57.7.a), altså fx al-Qaeda-kriger, al-Qaeda-fange, al-Qaeda-medlem.