Svar:

Der er ikke faste regler for fugebogstaver, og man kan ikke sige at nogen af formerne er ukorrekte. Der findes tre måder at danne sammensætninger på i dansk: med fuge-s, fuge-e og ingenting. Det er ikke usædvanligt at et ord kan benytte alle tre muligheder i forskellige sammensætninger, fx mandshjerte, mandefag og manddrab. I ordet tegningesag drejer det sig om tegninger tegnet med tegneredskaber. Den eller de personer der har dannet ordet og er begyndt at bruge det, har, bevidst eller ubevidst, brugt fugebogstavet –e-. I Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001) kan man se at ordet tegning har –s– som fugebogstav i sammensætninger, fx tegningsfrist, tegningsliste og tegningsret, men i disse sammensætninger betyder tegning ’det at forpligte sig til at købe noget’ (Nudansk Ordbog med etymologi, 2005). Der er altså ikke tale om samme betydning af tegning, og Retskrivningsordbogen har ikke taget højde for sammensætninger med den førstnævnte betydning.

Uddybning:

En tommelfingerregel siger at ord der ender på –ning eller –ing, normalt tilføjer fugebogstavet s, fx bygningshåndværker, forfatningsret, hæmningsløs og befalingsmand. Men der findes en håndfuld undtagelser som fx dronningerige, dødningehoved, flygtningepolitik og terningekast (også terningkast). Et opslag i avisdatabasen InfoMedia viser at man i medierne kan se eksempler vedrørende muhammedtegningerne på alle tre mulige sammensætninger: tegningssag, tegningesag og tegningsag. Der er lige mange eksempler på tegningesag og tegningssag, men flere på tegningekrisen end tegningskrisen, og i alle tilfælde færrest eksempler på tegningsag og tegningkrisen.

Og ordet tegningesag tyder på at man ved dannelsen enten har haft et ordmønster som terningespil i hovedet eller har villet holde det ude fra de mere gængse sammensætninger som tegningsfrist hvor betydningen af tegning er en anden. Desuden har man derved undgået at to s’er støder sammen som i tegningssag.