book

flødebolle

Nyt fra Sprognævnet, 1998/3, 01.09.1998.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hedder negerboller nu flødeboller? For mig har negerboller ikke noget med fløde at gøre. Flødeboller er noget man kun kan få hos bageren med flødeskum i – de andre med æggehvide er negerboller. Men efterhånden roder man alting sammen.

UdråbstegnSvar:

Det er rigtigt at negerboller (eller negerkys) også kan hedde flødeboller, eller sagt på en anden måde: at ordet flødebolle kan betegne ‘en sød spise der består af en vaffelbund der er belagt med et luftigt, hvidt skum af pisket æggehvide tilsat sukker og overtrukket med chokolade’. Det er den forklaring Politikens Store Nye Nudansk Ordbog (1997) giver på ordet. En tilsvarende forklaring får man i leksikonet Den Store Danske Encyklopædi (bd. 6, 1996), der i øvrigt tilføjer at fremstillingen af flødeboller oprindelig var konditorarbejde.

Uddybning:

Går man til den store danske ordbog, Ordbog over det Danske Sprog (bd. 5, 1923), så forklares ordet dér kun som en ‘bolle der er fyldt med flødeskum’, altså som den bolle man kan få hos bageren. Og tilsvarende anbringer Dansk Husmoderleksikon , bind 1, 1953, side 684 flødebollerne i gruppen “smaa Konditorkager” og beskriver dem nærmere som vandbakkelser der har lidt creme i bunden, og som er fyldt op med sødet flødeskum og glaseret med sukker- eller chokoladeglasur.

I det nyeste supplementsbind (bd. 3, 1997) til Ordbog over det Danske Sprog er der i forhold til beskrivelsen i bindet fra 1923 tilføjet en oplysning om at flødebolle også kan bruges om en ‘let bolle med fyld af piskede æggehvider på vaffelbund og med chokoladeovertræk’. Og som eksempel er anført følgende citat fra et bager- og konditorleksikon fra 1948: “Flødeboller .. bruges ogsaa om Negerkys”.

Der er altså ved flødebolle – ligesom ved mange andre ord – tale om et ord med mere end én betydning, en ældre ‘flødeskumskage’-betydning og en yngre ‘negerbolle’-betydning. Og i øvrigt kan ordet jo også bruges i en tredje betydning som et skældsord om en fed eller sødladen person.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2014.