Svar:

Tosproget betyder i almindelig sprogbrug ‘som kan tale to sprog lige godt = bilingval’ (jf. Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997). Hvis man forbinder denne betydning med ordet tosproget, kan det derfor ikke være et handicap at være tosproget, men tværtimod en fordel. Imidlertid er der i dag en tendens til også at bruge tosproget om indvandrerbørn der er vokset op i Danmark, men som ikke nødvendigvis behersker deres forældres sprog og dansk lige godt, eller som måske slet ikke taler to sprog. I Berlingske Tidende 10.2.1997 kunne man således læse følgende:”Plan Ishøj Kommune vil oprette 120 pladser i halvdagsbørnehaver, hvor tosprogede børn skal lære at tale dansk. Hvis forældrene siger nej, anbringes børnene i modtageklasser, når de starter i skolen. Test skal afgøre, om deres sprog er godt nok til normal skolestart. (Berlingske Tidende 10.2.1997)” En anden artikel i Berlingske Tidende 27.3.1997 viser den samme brug af tosproget:”Jeg kan godt forstå, at det kan være et problem at være alene i en klasse, om man nu er dansk, ethiopisk eller tyrkisk. Og vi ser, at forældrene vælger fra, hvor der er mange to-sprogede. Det fravalg synes jeg er betænkeligt. Men det er ikke et spørgsmål om kvoter, men om hvordan man får både den danske og den to-sprogede til at føle sig tryg i skolen. (Berlingske Tidende 27.3.1997)” Eksemplerne demonstrerer hvordan tosproget nu også bliver brugt mere eller mindre synonymt med andre betegnelser for indvandrere, uden at der dog ligefrem er tale om at tosproget er et synonym for mørklødet og muslimsk.

Uddybning:

Det er et kendt problem at ord eller ordforbindelser med tiden kan blive negativt ladede, og at man derfor erstatter disse ord eller ordforbindelser med nye og mere neutrale udtryk. Fx var ordet fremmedarbejder til at begynde med en relativt neutral betegnelse for folk fra Sydeuropa der kom til Danmark for at arbejde. Med tiden føltes denne betegnelse krænkende, og man fandt på ordet gæstearbejder, der senere blev afløst af indvandrer. Nu er indvandrer for en del sprogbrugere ved at være en stødende betegnelse, og tosproget er måske ved at blive det nye afløsningsord.