Nu kan du indstille tekster til Sprogprisen 2024

Årets sprogpriser uddeles på Sprogdagen den 21. oktober.

Sprogprisen sætter fokus på det skriftlige sprog i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor ved at anerkende og belønne det gode danske sprog.

Er du stødt på en tekst i dit lokale supermarked, på din arbejdsplads, i et facebookopslag eller i en kampagne fra det offentlige der virkelig ramte plet, og som derfor fortjener anerkendelse? En tekst der med sin sproglige velsmurthed fik dig til at smile, undre dig eller spærre øjnene op? Måske fortjener den tekst en pris?

Du kan indstille tekster og visuelle budskaber indenfor fire kategorier:

  • Årets bedste tekst
  • Årets bedste SoMe-tekst 
  • Årets bedste visuelle budskab 
  • Årets tekst om sundhed og sygdom.

Alt lige fra en foreningspjece til et LinkedIn-opslag eller en reklamefilm kan altså indstilles.

Sprogpriserne uddeles på Sprogdagen, som i år sætter fokus på sproget om sundhed og sygdom. Læs mere om arrangementet i denne nyhed.