Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sund

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. sund sb., -et, -e, -ene (et smalt farvand)
2. sund adj., -t, -e; sund og rask

Den Danske Ordbog

sund1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈsɔnˀ] norrønt sund, engelsk sound; beslægtet med svømme, egentlig betydning 'noget man kan svømme over' smalt farvand som forbinder to større farvande der ligger mellem fastlandet og en ø eller mellem to øer bælt | stræde sund2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈsɔnˀ] fra nedertysk sunt, af en rod med betydningen 'virksom, rørlig, rask' 1 som har et godt helbred; som ikke lider af nogen svækkelse eller sygdom • om mennesker, dyr og planter rask | frisk 1.a som vidner om et godt helbred 1.b overført fornuftig, forstandig; som ikke går til yderligheder ufordærvet 1.c god, rimelig; i god stand eller tilstand • om fx økonomi, et økonomisk foretagende eller en bygning 2 som fremmer et godt helbred • om mad, aktivitet el.lign. ernæringsrigtig 2.a overført som fremmer udvikling, virkelyst el.lign. hos den enkelte eller i samfundet en sund sjæl i et sundt legeme talemåde åndelig og legemlig sundhed hænger sammen, og begge dele skal plejes sundt slik eller sund slik nødder, rosiner eller (tørret) frugt, spist som mellemmåltid sunde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsɔnə] vist omdannet af det ældre udtryk summe (sig) 'samle (sig)' sunde sig hvile sig lidt eller holde en pause for at komme sig oven på en anstrengelse, en forskrækkelse el.lign. samle sig

Dansk Synonymordbog


  • sund: stræde, farvand, bælt
  • sund: karsk, rask, frisk, ved helsen, ved (godt) helbred, levedygtig, livskraftig, bærekraftig, stærk; uskadt; normal, naturlig, ufordærvet, uforkvaklet, rigtig; god, gavnlig, styrkende, nærende, helsebringende, sundhedsfremmende, sundhedsbefordrende, sanitær, hygiejnisk, lægende, Undrende, forfriskende, vederkvægende; helbredt, bedret, symptomfri; fornuftig, klar, rimelig, stabil, bæredygtig, solid; oprindelig

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Sund,1 I. Sund, et ell. (nu dial.) en (Clitau. PT.69.165. Schousbølle.Saxo.f1r. jf. Feilb.). sûnd. Moth.S925. súnd. Høysg.AG.37. flt. -e ell. (nu sj.) d. s. (EPont.OH.35. CFrim.Poet.13. KnudRasm.G.27). (æda. d. s., run. d. s. (dat. suti dvs.: sundi (i ssg.). Wim. 255), sv. no. oldn. d. s., mnt. sunt, eng. sound
Sund,2 II. Sund, et. (ænyd., no. dial. d. s., eng. sound; afl. af svømme (jf. I. Sund) ell. ved forkortelse af Sund(e)mave; foræld. og dial.) (tørret) svømmeblære af fisk (torsk, sild); især i forb. sund og mave(r). MDL. TroelsL.V.41. Esp.488. Feilb.
sund,3 III. sund, adj. sûnd. Moth.S923. súnd. Høysg.AG.145. (glda. d. s. (Rimkr.323. Sydrak.82), sv. no. d. s.; fra mnt. sunt (gen. sundes), jf. oldfris. sund, ty. gesund, holl. gezond, oeng. gesund (eng. sound); rimeligvis besl. m. ænyd. svind, stærk (se u. gesvindt)) 1) om (levende væsen, især) menneske, som udtryk for god (normal, usvækket) fysisk ell. (jf. bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Ja og men
af Jørn Lund, januar 1990
Petitjournalistik
af Erik Hansen, februar 1990
Kort
af Erik Hansen, maj 1993
Hovedstæder
af Erik Hansen, februar 1986
Procent og procentpoint
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Hvad er det de siger på den anden side af sundet?
Danske og svenske unge har tilsyneladende store problemer med at forstå hinanden.
'Normcore', 'spornoseksuel' og 'sorgsnylter' – ord fra året der gik
Dansk Sprognævn er klar med nyordslisten 2014. Listen indeholder både ord der er opstået i 2014, og ord der er ældre, men de er alle med til at sige noget om ...
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?