Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lod

Mente du: old| lo| lord| od | se flere forslag | lods| blod| flod| los| lid| lob| log| lok| lol| lom| lov| lcd| led| lsd| bod| fod| god| jod| lad| lud| lyd| lød| mod| rod| sod| vod| old-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. lod sb., -den, -der, -derne (andel; jordstykke; skæbne)
2. lod sb., -det, -der, -derne (metallod; lodseddel; gevinst); være i lod; i lod og vage (helt lige); trække lod
3. lod sb., -det, lod (HISTORISK en vægtenhed); ikke et lod
4. lod vb., præt. af lade og lade

Den Danske Ordbog

lod1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1: -det, -der, -derne; betydning 2: -det, -, -dene [ˈlʌð] fra nedertysk lot 'bly, vægt', beslægtet med lødig 1 tung genstand, typisk et stykke metal, som bruges til at tynge noget ned med, trække noget nedad med el.lign. • fx brugt i et urværk, i et fysikforsøg eller hængende i en snor ved kontrol af om noget er lodret vægt 1.a (metal)genstand som har en bestemt, nøje afpasset vægt, og som bruges når man vejer noget på fx en skålvægt • indgår typisk i et sæt med flere tilsvarende stykker med forskellig vægt 1.b søfart metalklump der er fastgjort til en lang snor og bruges til at måle vanddybden med, idet den sænkes til den rammer bunden • også elektronisk apparat til dybdemåling, fx et ekkolod 2 gammel dansk måleenhed for vægt: 1 lod = 1/32 pund = 15,5 g • afskaffet som officielt mål i 1861 – historisk i lod lodret i vater i lod og vage helt lige, både lodret og vandret – sjældent lægge sit lod i vægtskålen overført støtte en bestemt part eller holdning i forbindelse med en afstemning, en konflikt el.lign. med lodder og trisser overført med (lidt held og) hvad man kan finde på af hjælpemidler; på bedst mulige, men ikke altid helt vellykkede måde; med kniberi med hiv og sving | med nød og næppe lod2 substantiv, fælleskøn eller intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 2: -den, -der, -derne; betydning 3 og 4: -det, -der, -derne [ˈlʌð] norrønt hlutr, engelsk lot 1 skæbne; vilkår eller forpligtelse som man er underlagt 2 mindre, afgrænset jordstykke betragtet ud fra dets ejerforhold jordlod parcel 3 lodseddel; del af en lodseddel der giver flere chancer for gevinst eller ejes i fællesskab af flere personer 3.a seddel, brik el.lign. der giver mulighed for gevinst i et spil • fx en kupon i et skrabespil 4 den evt. mærkede genstand som angiver hvem der vinder (eller taber) i forbindelse med en lodtrækning el.lign. – sjældent falde i nogens lod (tilfældigvis) blive nogens pligt eller opgave have lod og del i deltage i eller være en del af kaste lod afgøre noget ud fra den måde som nogle mærkede brikker (lodder) lander på når man ryster dem og lader dem falde • fremgangsmåden bruges bl.a. ved udpegning af hvem i en gruppe der skal have noget bestemt – især i bibelske tekster loddet falder på nogen nogen bliver udpeget ved at der kastes lod el.lign. – især i bibelske tekster trække lod afgøre ved lodtrækning lade2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lod, -t eller ladt; talesprogsefterlignende også: la', la'r; i udtrykket “lade vandet”: -r, -de (eller lod), -t eller ladt [ˈla] • præsens: [ˈlɑ] • præteritum: [ˈloðˀ] • præteritum participium, ladet: [ˈlæːðəd] • ladt: [ˈlad] norrønt láta, oldengelsk lætan 1 give mulighed for eller tilladelse til; ikke forhindre eller forbyde 1.a foranledige eller sørge for at noget sker 1.b give mulighed for påvirkning udefra, fx ved ikke at modsætte sig den 1.c have en udformning eller karakter der muliggør noget bestemt 1.d bestemme hvad der skal ske i en roman, en film el.lign. 2 bruges i imperativ for at udtrykke et ønske eller en opfordring gid 2.a bruges for at fremsætte et høfligt tilbud 3 få til at bevæge sig i en bestemt retning (på en bestemt måde) 4 bevirke at nogen bliver tilbage i en bestemt tilstand, situation el.lign. efterlade | forlade 5 tilsyneladende være; give indtryk af at være virke | synes 6 indrømme noget der taler til fordel for nogen medgive | sjældent tilstå lade hånt om se hånt lade kold se kold lade ligge (være, ..) overført opgive; ikke (længere) beskæftige sig med droppe lade livet se liv lade nogen noget tilbage/efter være underlegen eller tilbageholdende i sammenligning med nogen stå tilbage for nogen lade nogen om overlade det til nogen at tage sig af lade noget være noget være ligeglad med noget blæse på noget lade sig gøre være mulig eller realistisk lade som ingenting blive ved med at opføre sig som hidtil skønt forudsætningerne er ændret lade som (om) give indtryk af noget andet end de faktiske forhold; opføre sig som om foregive | fingere lade stå til se stå2 lade til give indtryk af; synes se ud til lade tilbage at ønske se ønske2 lade ude 1 ikke medtage; holde udenfor udelade 1.a opgive; se bort fra; fjerne 2 lade komme eller være uden for et bestemt område, typisk éns synsfelt lade vandet se vand lade vente på sig se vente2 lade være 1 ikke gøre; afholde sig fra undlade 2 ikke genere, indblande, skade el.lign. lad gå 1 bruges for at udtrykke en lidt modstræbende tilladelse eller accept 2 bruges for at udtrykke at noget til nød kan accepteres, i modsætning til noget andet og helt uacceptabelt lodde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlʌðə] fra nedertysk loden, afledt af lot 'bly, vægt' 1 måle vanddybden ved hjælp af et lod i en snor eller en anden dybdemåler – sjældent 1.a overført danne sig et indtryk af noget der ikke er umiddelbart synligt, måleligt el.lign., typisk på grundlag af fornemmelser lodde dybden overført forstå den dybere mening lodde stemningen forsøge at finde frem til den fremherskende holdning til et bestemt spørgsmål eller emne blandt en række personer lodde3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlʌðə] fra nedertysk loden, afledt af lot 'bly, vægt' samle, tætne eller fastgøre ved at opvarme og påføre tin, bly eller et andet letsmelteligt metal

Dansk Synonymordbog


  • lod: del, andel, part; areal, jordlod, parcel, jordstykke; skæbne; gevinst, lodseddel, nummer

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lod,1 I. Lod, en ell. (nu i bet. 1) et. lód. Høysg.AG.35.48. (dial. Lød. MDL.345. Feilb. OrdbS.(Falster)). best. f. -den ell. -det flt. -der ell. (nu kun dial.) -de (JJuel.18. jf. Feilb.).   intk. i bet. 1 skyldes paavirkn. fra ty. los og fra II. Lod, jf. (omvendt) ndf. u. II. Lod sp. 110935ff.; sj. (nu næppe br.) er intk. i bet.
Lod,2 II. Lod, et ell. Yderst sjælden, enestående forekomst en (PalM.II.294). lód. Høysg.AG.35. tú lŏd sìlke. smst. 188. best. f. -det flt. d. s. (i bet. 3.1-2) ell. (i bet. 2) -der ,  -de (VSO.) ell. løder (De kgl.Laugs-Artikler til1723.I.356). (æda. lod (AM.), sv. lod, no. lodd; fra mnt. lot (gen. lodes), bly, kugle, vægt, ty.
Lod,3 III. Lod, et, en. se Laad.
lod,4 IV. lod, præt. af IV. (og V.) lade.
Laad Laad, et ell. (især dial.) en (Moth.L184. Begtr.Sjæll.II.428. Jørg.LT.43. Feilb.BL. 111. OrdbS.(Loll.-Falster)). Høysg.AG. 13.137. (ofte skrevet Lod.dial. ogs. Lød. MDL. Den gl. By.1927.31. Esp.213. jf. Feilb.). best. f. -det, -den (ænyd. d. s. (jf. æda. Reynær Lothbroki. EllenJørg. Annales.(1920).67), sv.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
fri(t) internet
På S-togene i København reklameres der med Fri internet, men skulle det ikke have været Frit internet? Det hedder jo et internet.
portfolio eller portefølje
Kan det bekræftes at det er Dansk Sprognævns holdning at formen portfolio i pædagogiske sammenhænge bør foretrækkes for portefølje? Kommer portfolio med i den ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Italesætte
Er ordet "italesætte" med i danske ordbøger?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Udtale
af Jørn Lund, november 1991
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Overskrifter
af Jørn Lund, september 1992
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1993
116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Forslag om hævdelse og udvikling af det danske sprog
Den 10. december 2009 var der forespørgselsdebat om sprogpolitik på initiativ af Dansk Folkeparti.
Lad os få gang i sproget!
14. september 2010 går startskuddet til en 2-årig kampagne om sprog i Danmark. En kampagne der sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring.
Mediernes brug af politisk ladede udtryk
DR og Politiken laver nye retningslinjer for brugen af ordene "fjumreår" og "cafépenge".
Museer lader sig inspirere af strategisk kommunikation
Ny afhandling fra Center for Virksomhedskommunikation undersøger danske museers voksende fokus på kommunikation.
Kan man bruge fysik og matematik til at lave sproghistoriske sammenligninger?
Ja, mener 19-årige Gustav Møller Grimberg, der netop har vunder hovedprisen ved årets talentkonkurrence "Unge Forskere".
CICLing 2019: 20th International Conference on Computational Linguistics and Intelligent Text Processing
Fra den 7. til 13. april afholdes den internationale konference CICLing 2019 i Frankrig.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998