Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: leve

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. leve sb. (itk.); udbringe et leve
2. leve vb., -r, -de, -t; lev vel! (jf. levvel); Ulla længe leve!; ikke vide sine levende råd

Den Danske Ordbog

leve1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈleːvə] dannet af leve hyldest der udråbes eller synges i et større selskab i form af flere hurraråb eller ordene: .. skal leve eller .. længe leve leve2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈleːvə] norrønt lifa, oldengelsk lifian egentlig 'blive tilbage, være levnet'; jævnfør levne, liv 1 være i live som biologisk organisme være død | være livløs 1.a have sin eksistens eller tilværelse et bestemt sted, på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt bo 1.b nyde livet; få stort udbytte af sin tilværelse 1.c have et bestemt mål med sit liv 1.d have sin udbredelse i et bestemt geografisk område eller i vand, jord el.lign. • især om dyr 2 have som føde • både om dyr og mennesker 2.a tjene til livets opretholdelse ved et erhverv el.lign. 2.b overleve ved at spise 2.c overført klare sig ved hjælp af 3 ikke være afskaffet, uddød eller på anden måde ophørt med at eksistere eksistere 4 fremtræde nærværende og livagtig 5 bruges som hyldest idet man udtrykker et ønske om at nogen må få et langt og lykkeligt liv 5.a overført bruges for at udtrykke sin anerkendelse de levendes land 1 Guds rige i himlen hvortil de frelste menes at komme efter døden – især i bibelske tekster himmerige 2 jorden som opholdssted for mennesker mens de lever, i modsætning til underverdenen eller himlen hverken til at leve eller dø af overført for lidt penge til at man kan betale sin husleje, købe ordentlig mad m.m., men dog nok til at man ikke ligefrem dør af sult ikke have levet forgæves have udrettet noget; have været til gavn kongen er død, kongen leve bruges ved proklamation af en ny konge ved tronskifte i et monarki leve alene hverken være gift eller samlevende leve/bo i en kuffert overført rejse eller flytte meget tit, fx fordi éns arbejde kræver det; ikke have et fast sted at bo leve (eksistere, trives, ..) i bedste velgående gøre sig stærkt og livskraftigt gældende; leve, trives og udvikle sig godt leve fra hånden (og) i munden eller leve fra hånden til munden overført leve så man lige har de daglige fornødenheder, men uden at tænke på fremtiden leve højt på overført have rigelig fordel af; kunne udnytte til at klare sig bedre selv leve i nuet være optaget af at få det bedste ud af livet i det aktuelle øjeblik, uden at lægge planer eller bekymre sig unødig leve i synd leve i et ægteskabslignende forhold uden at være gift leve med acceptere; tolerere – kendt fra 1967 leve med i overført følge med i og være meget optaget af leve op til 1 overført opfylde eller modsvare forventninger, krav el.lign. 2 overført kunne måle sig med; være lige så god som leve på en sten overført leve meget nøjsomt leve på en stor fod overført leve dyrt og overdådigt leve på nas lade sig forsørge af andre uden at yde noget til gengæld nasse | snylte leve på polsk bo sammen og være kærester uden at være gift – gammeldags leve sammen være kærester og bo sammen leve sig ind i overført følge med i og forstå som var det én selv der var tale om; identificere sig med indleve sig i leve som hund og kat leve sammen og altid være uenige og skændes leve ud overført afprøve eller få afløb for sine lyster eller behov udleve lev stærkt, dø ung talemåde bruges for at udtrykke den opfattelse at det er bedre at tage chancer, leve livet fuldt ud og give efter for sine lyster end søge tryghed og faste rammer, også selvom man derved sætter livet på spil og risikerer at dø i en ung alder lev vel bruges som afskedshilsen når nogen skilles for en længere periode eller for altid – højtideligt farvel man skal lære så længe man lever talemåde der vil altid være noget som man ikke har kendskab til eller erfaring med, men som man alligevel bør kende til – bruges ofte som kommentar når man bliver gjort opmærksom på noget man ikke ved mennesket lever ikke af brød alene talemåde mennesket har for at leve (lykkeligt) ikke bare brug for mad, men også for oplevelser af mere åndelig karakter

Dansk Synonymordbog


  • leve: eksistere, være, bestå, være i live, friste livet, holde sig (oppe), overleve, være til, ånde; ernære sig, bjærge sig, have sit udkomme

Nye ord i dansk

  • leve med vbforb. (1967) indrette sig efter, acceptere

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Leve,1 I. Leve, en, et. se I. Lev.
Leve,2 II. Leve, et. flt. (l. br.) d. s. ell. -r (Pont.F.I.36. Jørg.(DagNyh.13/81911.2.sp.3). ORode.(GadsMag.1927.204)). (af udtr. han (osv.) (skal) leve ell. længe leve N. N.; se III. leve 3.1; jf.: (kongen) var bleven hilset med et Længe leve, og tre Gange Hurra. StBille.Gal.I.10.   især i ubest. f. ent. (med ell. uden art.)
leve,3 III. leve, v. -ede ell. (nu kun dial.) -te, -de (Moth.L132. Reenb.II.284. Slange.ChrIV.450. Esp.§187. Brenderup. §191,1. OrdbS.(Falster)). vbs. Leven (s. d.), jf. I. Levende, Leveri samt Levned, Liv. (æda. livæ (og levæ. Brøndum-Nielsen.GG. I.262), run. lifa, sv. leva, no. leve, oldn. lifa, eng.
Lev,1 I. Lev, en ell. (sj.) et (NMøll.Pers.22. Feilb. OrdbS.(sjæll.)). (dial. Løv. Moth. L81. MDL.347. Feilb. Thorsen.157. OrdbS. (Sjæll., Fyn). – ogs. Leve Oehl.L. II.116. MO. OrdbS.(sjæll.). jf. Esp.213). flt. leve ell. (l. br.) lever (MO. TroelsL.V. 10). (ænyd. glda. d. s., sv. lev, no. lev, leiv,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
flertal af qivittoq
Hvordan skriver man qivittoq i flertal? Er det qivittoqqer, qivittoq’er eller qivittokker?
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
ordene hustler og hustle
Hvad betyder hustler (og hustle)? Har det noget med kriminelle handlinger at gøre?
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
fra...til
Når man ansøger om at adoptere et udenlandsk barn, skal man angive hvilken aldersgruppe man ønsker barnet skal tilhøre. Vi søgte om et barn 0-4 år og mente at ...
inuit
Ordet inuit er flertal og bør vel ikke have en flertalsendelse i Retskrivningsordbogen!
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Økonomisk kaos
af Erik Hansen, marts 1990
Maastricht mv.
af Jørn Lund, december 1992
Udtale
af Jørn Lund, august 1993
Klicheer
af Jørn Lund, november 1993
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Et stjålent blik
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Kendis og compliance
Første nummer af Nyt fra Sprognævnet 2008 er udkommet med artikler og svar på sproglige spørgsmål.
Bog fra Dansklærerforeningens sprogkonference
”Det rum[me]lige sprog” indeholder oplæg fra Dansklærerforeningens konference af samme navn der blev afholdt den 26. februar 2009.
Sprogtema om dialekter på sproget.dk
Nu er der kommet et nyt sprogtema på sproget.dk, og her kan du læse om dialekter, sociolekter, regionalsprog og multietnolekter.
Københavns Universitet dropper masselukning af sprogfag
Københavns Universitet (KU) varslede i sommeren 2010 en lukning af cirka 20 sprogfag. Ifølge en artikel fra politiken.dk den 28. februar 2011 freder KU nu ...
Årets ord i Norge: "rosetog"
Språkrådet i Norge har kåret ordet "rosetog", som opstod i dagene efter d. 22. juli, til årets norske ord.
"Grammatik for dummies" – Thomas Skov på skolebænken, 6 videoer om grammatik
I samarbejde med sproget.dk lancerer Studieskolen 6. september 2013 6 små – frit tilgængelige – videoer hvor vi følger Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ...
"Kalve lever i skiver" og "Bamse boller med fuldkorn"
På dr.dk forbereder sprogkonsulent Line Pedersen sig på at kampen mod de alt for mange mellemrum nok er tabt, mens Ove Nørhave i Nordjyske Stiftstidende ...
Carlsbergfondet afværger 'kulturel katastrofe'
Regeringen har fjernet sin støtte til Danmarks største gratis sprogresurse, ordnet.dk. Carlsbergfondet donerer en million kroner som nødhjælp, og ...
På sporet af det levende sprog
Torsdag den 19. november blev Den Danske Ordbog (DDO) opdateret for tredje gang i 2015, denne gang med 539 nye ord, 4 nye udtryk og 11 nye betydninger
Hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Alle byer i Danmark har et navn, men hvorfor har den lige det navn, den har? Det undersøger videnskab.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?