Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hel

Mente du: hel-| held| hele| helg | se flere forslag | helt| el| he| hl| gel| -el| hed| sel| bel| del| hal| hen| hep| her| hev| hey| hil| hul| hyl| hæl| kel| mel| vel| hej| el.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
hel adj., -t, -e; hele tiden; helt igennem; i det hele; i det hele taget; klokken er hel

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hel adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈheˀl] • i sammensætning: [ˈheːl-] norrønt heill, oldengelsk hal egentlig 'ubeskadiget, ubeskåret' 1 som udgør en enhed med alle de elementer eller dele der hører til; som forekommer i fuldt omfang, uden undtagelse eller rest al | fuldstændig | total 1.a som udgør et helt tal 1.b vedr. et klokkeslæt der angiver en præcis time, uden fradrag eller tillæg af minutter 2 ubrudt eller ubeskadiget i form eller tilstand intakt 3 bruges for at fremhæve en stor mængde eller grad veritabel | formelig betale (hele) gildet overført betale omkostningerne ved en (unødvendig) aktivitet som (også) kommer andre til gode • ofte om politiske forhold det hele alt hvad der er vigtigt eller nødvendigt i en bestemt sammenhæng alt sammen eje hele verden overført optræde med stor selvsikkerhed (og overlegenhed) et helt fodboldhold overført en stor børneflok – uformelt et helt håndboldhold overført en stor flok – uformelt fodboldhold give den hele armen gøre noget med stor energi eller anstrengelse – kendt fra 1966 grine/smile hele vejen til banken overført glæde sig over en økonomisk succes gå hele vejen 1 overført føre en tanke, idé eller aktivitet ud i sin yderste konsekvens – kendt fra 1990 løbe linen ud 2 overført have samleje med nogen (i modsætning til kun at kysse eller kæle) – kendt fra 1991 have det hele i munden overført kun snakke om noget i stedet for at handle hele baduljen alt hvad der hører til noget – uformelt hele molevitten | det hele hele balladen overført det hele • især om en stor mængde forskellige elementer – uformelt hele molevitten hele bullesjasen alt hvad der hører til noget – uformelt hele molevitten hele den pukkelryggede (familie) overført alle en persons (nærmeste) familiemedlemmer – spøgende eller nedsættende hele den tyrkiske musik overført det store opbud af personer, begivenheder, ting, fænomener m.m. ved en bestemt lejlighed – uformelt hele pibetøjet hele dynen overført alt det som er relevant i en bestemt sammenhæng – uformelt det hele | uformelt hele molevitten hele herligheden det hele; det alt sammen • fx om noget gammelt eller uoverskueligt – ofte spøgende eller ironisk hele kompasset rundt overført med inddragelse af mange forskellige eller alle relevante sider af en sag hele lortet det hele; hele molevitten; rub og stub – uformelt hele molevitten alt hvad der hører til noget – uformelt det hele | rub og stub | uformelt hele pibetøjet hele møllen alt sammen; det hele – uformelt hele molevitten | rub og stub hele pibetøjet alt hvad der hører til noget – uformelt det hele | rub og stub | uformelt hele molevitten hele redeligheden det hele; alt rodet – uformelt hele molevitten | hele pibetøjet herlighed hele svineriet overført alt det tilbehør eller udstyr man kan forestille sig i en bestemt sammenhæng – kendt fra 1987, uformelt, spøgende hele tiden uden afbrydelser; meget ofte konstant | uafladelig hele tjavsen alt hvad der hører til noget hele molevitten hele vejen (igennem/rundt) overført hvad angår det hele; i alle dele af noget fuldstændig | helt igennem hel flaske 1 flaske vin eller spiritus der rummer ca. 70 cl helflaske 2 alt hvad en flaske indeholder; flaske der er helt fuld helt menneske lykkeligt menneske i følelsesmæssig harmoni hel tone musik = heltone helt tal matematik tal som ikke er en brøk eller decimalbrøk • dvs. .. -3, -2, -1, 0, 1, 2, 3 .. heltal i det hele når man tæller alle enheder sammen i alt | tilsammen i det hele taget eller i det hele 1 i al almindelighed; generelt overhovedet 2 når alle forhold tages i betragtning alt i alt 3 bruges for at udtrykke tvivl overhovedet i det store og hele eller i det store hele bortset fra ganske få ret uvæsentlige undtagelser eller detaljer stort set i hel/fuld figur således at hele kroppen og benene er synlige ikke være til at styre på en (hel) tønde land overført være meget begejstret, engageret eller ustyrlig, fx i forbindelse med en leg eller en diskussion lægge hele sin sjæl i noget skabe noget med stort personligt engagement når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden talemåde hvis man i en sag viser den mindste smule imødekommenhed, udnytter modparten det straks til sin egen (urimelige) fordel over hele linjen for alles vedkommende; på alle områder spille på hele klaviaturet overført udnytte alsidige evner og muligheder hele2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈheːlə] norrønt heila, oldengelsk haelan; afledt af adjektivet hel, beslægtet med heale 1 vokse sammen igen så en sund tilstand genoprettes • især om sår eller knoglebrud læge 1.a overført blive bragt tilbage til sin oprindelige tilstand således at en skade udbedres 2 få til at vokse sammen igen læge 2.a overført udbedre en skade hele op vokse sammen • om sår eller anden skade hele

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hel: fuld, fuldstændig, fuldkommen, ganske, udslagen, komplet, ublandet, ren, total, ubeskåren, udelt; uskadt, helskindet

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hel,1 I. Hel, subst. hæ̀l. Høysg.AG.138. uden flt. (ænyd. hell, hæll (i bet. 2 ogs. opfattet som mandligt væsen: ASVedel. Den XC.Psalme.(1593).A3r), æda. (gen.) heliæ, hælliæ (i forb. til heliæ, ihjel), oldn. hel, dødsriget, døden, ogs. som propr. om det kvindelige væsen (Lokes datter), som tænktes at herske i dødsriget, eng.
hel,2 II. hel, adj. Høysg.AG.157. adv. -t ell. d. s. (se især bet. 8). (æda. hel, hiæl, sv. no. d. s., oldn. heill, eng. whole (hale, rask, kraftig), holl. heel, ty. heil, helbredet, uskadt, got. hails, sund, helbredet, gahails, hel; jf. Helbred, Held, II. hele, Helse(n), hil, hilse   om forb. hel og holden

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)

Typiske problemer

Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
ondere og slemmere
Er der noget der hedder ondere, ondest og slemmere, slemmest, eller skal man altid bruge værre og værst i stedet?
skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
holde hånden over eller under nogen
I tv og radio hører jeg hele tiden udtrykket ”holde hånden under nogen” med betydningen ’beskytte eller forsvare nogen’. Men hedder det egentlig ikke ”holde ...
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
kilomet
Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at ...
logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?

SprogbrevetDR

Radioavisen var læst og redigeret af...
af Erik Hansen, april 1992
Russere
af Erik Hansen, maj 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Naturlighed
af Jørn Lund, februar 1987
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Nye navne
af Erik Hansen, februar 1992
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Erik Hansen, november 1985
Kort
af Erik Hansen, juni 1987
Walkman
af Erik Hansen, maj 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Indebyrd
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Anstødssten
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Hele tekster
Med startkomma
Betydning
Ordklasser
Retskrivning
Sætningsled
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Undervisning på engelsk sænker studerendes niveau
Brugen af engelsk som undervisningssprog på de danske uddannelsesinstitutioner har konsekvenser for det faglige niveau.
Nyt ph.d.-projekt om læseglæde og fordybelse
Kristiane Hauer undersøger i sit ph.d.-projekt hvordan man kan styrke den engagerede og fordybede læseoplevelse hos eleverne i udskolingen.
Per Vers får Modersmål-Prisen 2014
Modersmål-Prisen uddeles hvert år af Modersmål-Selskabet. Og i år går prisen til den danske rapkunstner Per Vers.
Ny permanent udstilling i Ordmuseet
Besøg det udvidede Ordmuseum på sproget.dk.
Symposium om bandeord i Norden
Den 6. december i år samles Nordens førende bandeordsforskere i København til en hel dag med ukvemsord.
Eftersynkronisering hæmmer sprogforståelse
Tiden hvor Emil fra Lønneberg og Ronja Røverdatter talte svensk, er forbi.
Kommissionere et monument for at celebrere en helt
Forfatter og oversætter Thomas Harder har skrevet en bog om oversættelser og deres betydning.
Sprogforskere har opdaget helt uudforsket sprog
Koro er navnet på det nyopdagede sprog der tales af cirka 800 personer i det nordøstlige Indien.
Engelsk er ikke nok
Hvis vi ikke satser på andre sprog end engelsk, bliver vi simpelthen dummere, mener professor Per Øhrgaard
Esperantofestival i Helsingør
Fra 7. til 12. juli 2009 finder kulturfestivalen "Kultura Esperanto Festivalo" sted i Helsingør.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004